onsdag den 18. september 2013

Autopiloter og netværk gør bilen økonomisk, miljøvenlig og sikker

Bosch var med på verdens største bilmesse, IAA-messen i Tyskland, for at præsentere det sidste nye inden for bilteknologi. Fremtidens biler er ifølge Bosch elektriske, automatiserede og indbyrdes forbundne. Det gør nemlig kørslen billigere, mindre miljøbelastende og ikke mindst mere sikker.

90 procent af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl kørsel uden ulykker kræver derfor mere automatisering, mener Bosch, som har udviklet flere banebrydende løsninger på det felt end nogen anden fx ABS og ESP® for blot at nævne to. I dag tester Bosch automatiseret kørsel på Tysklands veje og udvikler blandt andet en række nye assistentsystemer, som er de først skridt i retning af automatiseret kørsel. Eksempelvis lancerer Bosch inden for et par år en udvidet parkerings-assistent. Systemet vil omfatte en fjernbetjening, der hjælper med at manøvrere bilen i overfyldte garager, og på lidt længere sigt vil bilen være i stand til selv at lede efter en parkeringsplads ved hjælp af en 360-graders videosensor.

Fuldautomatisk kørsel inden for 10 år
Allerede næste år lancerer Bosch desuden en trafikprop-assistent. I tæt trafik med kø sørger assistenten for at holde bilen i sin vognbane, og senere vil autopiloten blive udvidet, så den selv kan skifte vognbane. Ved udgangen af dette årti vil en decideret motorvejspilot være tilgængelig så du kan lave noget andet, mens bilen bringer dig sikkert frem. Fuldautomatisk kørsel uden for motorvejen, kræver en hel del mere, og Bosch mener, at det først bliver muligt, når mindst 50 procent af køretøjerne deler data med hinanden i realtid dét, forventer Bosch, sker inden for de næste 10 år.

Teknologi der sparer energi og redder liv
Ud over sikkerhed bidrager netværksinformation også til en bedre brændstoføkonomi, hvilket gør det både billigere og mere miljøvenligt at køre bil. På motorvejen kan informationen omsættes til reelle brændstofbesparelser på op til 15 pct., og på landevej kan sensorer supplere med at varsle chaufføren om kommende sving eller bygrænser. Bosch kan allerede nu fremvise brændstofbesparelser med forbrændingsmotorer på omkring 20 pct. mere end for blot et år siden og mener, at der fortsat er yderligere potentiale. Blandt andet kan Boschs hybride drivsystemer bidrage til at nedbringe CO2-udledningen ved at generere så megen bremseenergi, at man sparer syv procent af brændstoffet bare på den konto.

Elbilen en helt ny køreoplevelse
Boschs elektronisk styrede bremsebooster giver som megen af Boschs teknologi såvel økonomiske og miljømæssige som sikkerhedsmæssige fordele. Bremseboosteren øger elbilers rækkevidde med op til 20 pct. og forkorter samtidig bremselængden ved hastigheder på op til 30 kilometer i timen med op til 1,5 meter. Kombineres den med ESP® kan en tredjedel af de frontale sammenstød med fodgængere forhindres på den måde.
I den helt elektrisk drevne bil kører du i stilhed og har mulighed for hurtig acceleration, og det sætter helt nye standarder for køreoplevelsen - bl.a. Porsches Panamera med Boschs plug-in hybrid-teknologi, som var udstillet på dette års IAA.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2012 havde koncernen ca. 306.000 ansatte og en omsætning på 52,5 milliarder euro. Siden starten af 2013 er der indført en ny struktur med fire virksomhedsområder Autoteknik, Industriteknik, Forbrugsgoder og Energi- og bygningsteknik. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2012 brugte Bosch ca. 4,8 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.800 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at øge livskvaliteten med produkter og serviceydelser med løsninger, der er innovative, nyttige og attraktive og dermed tilbyde teknik over hele verden, der er Invented for life .

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik . Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
Mere information på www.bosch-press.com

Læs mere her

tags: euro, Tyskland, elbil, bilen, retten, CO2-udledning, økonomi, Stuttgart, regnskab, 2013, elbiler, CO2-udledningen, 2012, trafikulykke, omsætning, virksomhed, motorvej, landevej, Porsche, ulykker, teknologi, energi, livskvalitet, brændstof, miljøvenlig, Bosch, miljø, miljøvenligt, bilmesse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar