- se her hvem
Overhaler både franskmænd, tyskere, koreanere og japanere
Det danske bilsalg toppede i 2012 med over 170.000 biler. Og nu viser de seneste tal, at spanske SEAT overhaler alle de andre, som hurtigst voksende bilmærke i Danmark med næsten 80 pct. fremgang fra 2011 til 2012. Det er en kombination af nye stærke modeller med især minibilen Mii, nye attraktive priser og en meget fokuseret kundeindsats, der har skabt væksten, lyder det fra SEAT.
Det kører i sjette gear for den temperamentsfulde sydeuropæer SEAT. Med en vækst på godt 80 procent er SEAT det hurtigst voksende bilmærke i Danmark fra 2011 til 2012, og dermed er både franskmænd, tyskere, koreanere og japanere langsommere.
Vi synes, det er flot, at vi vokser hurtigere end alle de andre. Vi kommer fra baghjul og er langtfra det største bilmærke i Danmark. Men det er en succes for alle, der beskæftiger sig med SEAT i Danmark, at så mange bilkøbere har fået øjnene op for vores suveræne, prisvindende biler og vores attraktive priser, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark, og uddyber:
En stor del af succes en skyldes vores meget stærke modelprogram. Især er der rift om Leon, der lige er kommet i en ny designsikker udgave, om Ibiza, der af det tyske bilblad Autobild er blevet kåret til den bedste bil nogensinde i kategorien små biler, og ikke mindst om vores minibil Mii, der bliver revet væk og i øvrigt vandt titlen som Årets Bil i Danmark 2013.
Samtidig peger SEAT på en meget attraktiv prissætning af bilerne som yderligere årsag til, at det lykkes at sikre så stor fremgang. Mii blev fx lanceret til en frapris på kun 79.900 kr.
Fokus på glade kunder
Men produkter og priser gør det ikke alene. SEAT i Danmark har i 2012 har gjort en stor indsats for at forbedre kundernes serviceoplevelse og tilfredshed. En indsats som fortsætter i 2013.
Hos vores 29 forhandlere landet over har vi forbedret vores showrooms og trænet alle SEAT-medarbejdere. Og så har vi testet det hele med hemmelige kunder de såkaldte mystery shoppers, der tester kundeoplevelsen i både salgsafdelingerne og på værkstedet, så vi hele tiden kan justere og blive endnu bedre. Indsatsen har allerede vist tydelige resultater, men vi fortsætter arbejdet, så SEAT forhåbentlig kan fortsætte med at ligge i overhalingsbanen, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.
I 2013 fortsætter SEAT med at tilbyde danskerne nye, flotte modeller til attraktive priser. Senest har SEAT i januar lukket den helt nye, designsikre Leon ud, og er dermed klar til fornyet kamp i den populære mellemklasse.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, 2011, direktør, bilen, 2013, 2012, bilsalg, Ibiza,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar