Mere end 1000 kr. at spare pr. måned for en bil i Golfklassen hvis man vælger elbil.
Det er udlejningsselskabet Sixt som har besluttet at leje fabriksnye Nissan Leaf elbiler ud for kun 3.800 kr. pr. måned og der er ikke nogen 1. gangs ydelse. Til sammenligning koster en tilsvarende konventionel bil i Golf-klassen 4.900 plus brændstof. I prisen er inkluderet moms, forsikring, erstatningsbil, vejhjælp, dæk og afgifter. Og bliver man træt af at køre Nissan Leaf kan man frit levere den tilbage til udlejningsselskabet fra dag til dag.
Elbilen er ikke død
Biludlejningsselskabet Sixt startede med at have elbiler i flåden allerede i 2009 som supplement til deres mange nye dieselbiler. Ifølge administrerende direktør for Sixt Kasper Gjedsted er rygtet om elbilens snarlige død da også stærkt overdrevne: Det er først nu elbilerne har nået en pris som gør at de er konkurrencedygtige med konventionelle biler og det er en væsentlig forudsætning for deres kommende succes
Økonomien driver efterspørgslen på elbiler
Han tilføjer at det er økonomien som driver kundernes efterspørgsel efter elbiler: Masser af mennesker og virksomheder vil gerne køre grønt det er bare de færreste der vil betale ekstra for det. Når man så kan spare mere end 1000 kr. pr. måned sammenlignet med en konventionel bil og heller ikke har omkostninger til diesel så ved vi mange vælger elbilen
Grønne virksomheder og kommuner bliver kunder
Kasper Gjedsted vurderer at kunderne primært vil være at finde blandt grønne virksomheder, kommuner og pendlere: Med en pris på 3800 kr. pr. måned er disse biler særligt attraktive for f.eks. miljøbevidste virksomheder og kommuner som vil have elbiler uden at være bundet i de 3 år en typisk leasingkontrakt løber. For langt de fleste kunder er rækkevidden heller ikke et problem da de færreste kører mere end 100 km. om dagen
Sixt forventer at modtage mere end 100 Nissan Leaf fra fabrikken i løbet af 2013.
Læs mere her
tags: 2009, elbil, direktør, leasingkontrakt, bilen, økonomi, 2013, elbiler, virksomhed, omkostninger, moms, brændstof, konkurrence, Nissan, miljø, miljøbevidst,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar