Finanskrisen har banet vejen for leasingfirmaet OK-bilsalg i Bedsted, der har fået en uventet succes med flexleasing af udenlandske biler.
- I en tid, hvor det ellers er noget nær umuligt at starte ny virksomhed op og sælge biler, har vi med vores flexleasings-koncept tilsyneladende fået adgang til både bilglade danskeres hjerter og tegnebøger, siger Svend Åge Hedensted, OK-bilsalg.
Det vestjyske koncept består af en kombination af import af udenlandske biler i god stand, lav kapitalbinding og lav månedlig ydelse samt mulighed for let at komme ud af leasing-arrangementet.
- De fleste danskere kan godt se fordelen i at lease, fordi man kender sin udgift. Men mange har været tilbageholdende af frygt for at hænge på en flerårig aftale, hvis de fx mister deres arbejde, forklarer Svend Åge Hedensted:
- Derfor har vi gjort det muligt, at bilen kan skifte ejer undervejs i kontraktens løbetid, hvis man nu skulle blive arbejdsløs eller få et andet kørselsbehov, siger Svend Åge Hedensted.
Ved flexleasing er bilen uden dansk registreringsafgift, og bilen kan efter endt leasingperiode frit sælges i hele Europa, uden at man mister de 15 %, som SKAT tilbageholder i forbindelse med refundering af registreringsafgiften ved eksport.
- Altså, alene her tjener man på at sikre sig en større afsætningsmulighed, når man igen vil sælge bilen, mener Svend Åge Hedensted.
[Gennemtestede biler]
Alle leasingbilerne er kvalitetsbiler som Audi, BMW, Ford, Mercedes, VW, Porche, Ferrari og McLaren. Inden bilerne hentes i udlandet, bliver de synet af en taksator, som udsteder en attest. Det vil typisk være Dekra eller Jungen Sternen, hvis det er en Mercedes, Audi Gebrauchtwagen:plus, hvis det er en Audi og Das WeltAuto, hvis det er en VW.
Når bilerne kommer til Danmark, checkes de igen. Dette check foretages af Jels Biler, hvor den bliver synet og får et såkaldt toldsyn. Autopartner-værkstedet, Jels Biler, er godkendt til FDM Kvalitetskontrol, hvilket sikrer, at alle bilerne kan forsikres mod mekanisk svigt.
- Alle vores biler har en 12 måneders sikring, som kunden kan forlænge til 24 måneder. Alle vores biler har også en mobilitetssikring, som dækker i Danmark, der sikrer både bruger og bil assistance i tilfælde af nedbrud. Denne sikring kan udvides til en EU-dækning.
Kombineret med, at det er muligt at lease bilen med og uden service, og dermed opnå fri km, så er det lykkedes os at lave et gennemskueligt flatrate-koncept, hvor leasingtagere har fået den størst mulige fleksibilitet, og det har vist sig at holde, finanskrise eller ej, siger Svend Åge Hedensted, OK-bilsalg.
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, bilen, Ferrari, EU, Audi, Finanskrise, VW, BMW, Mercedes, udland, arbejdsløs, virksomhed, FDM, bilsalg, fleksibilitet, SKAT, Ford,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar