torsdag den 31. januar 2013

Bilmand overrasket over pris

Overrasket prisvinder
Det var en både overrasket og glad prisvinder der modtog Biløkonomprisen, 2013. Prisen blev overrakt til Mogens Lyngsø fra Kia Import Danmark som en anderkendelse for sin store indsats for at øge kompetencen indenfor bilbranchen i Danmark. Sammen med anderkendelsen fulgte en check på kr. 10.000.

Årets Biløkonompris gik i år til Mogens Lyngsø fra Kia Import. Kriterierne for modtagelse af prisen er, at personen aktivt har arbejdet for højnelse af kompetence i branchen ved bl.a. at arbejde for at hæve uddannelsesniveauet. Prisen uddeles af en komite, bestående af repræsentanter fra Bilbranchen, Q8 og Biløkonomuddannelsen, og det er nu syvende gang, at Biløkonomprisen bliver uddelt.

"Sidste år gik prisen til Christian Barsøe fra MAN Last og Bus og også i år var valget af årets modtager oplagt", forklarer Finn Rolighed fra Biløkonomuddannelsen. "Mogens Lyngsøe er, hvad man må betegne som en ægte fornyer. Han er særdeles udviklingsorienteret og i hans tid som direktør for Kia har man etableret Kia Akademiet, hvor man som forhandler kan opnå 3 grader af uddannelse: Certificeret, Ekspert og Master. Herudover er der muligheder for forskellige former for specialisering .

At den voldsomme investering i uddannelse har båret frugt fremgår af Kia s store succes i Danmark. Sidste år slog salget alle rekorder med en kæmpemæssig fremgang - og man nærmer sig nu en top 5 position, noget Kia bestemt ikke er forvent med på de internationale bilmarkeder.

Der er således ingen tvivl om, at Mogens Lyngsøe lever op til kriterierne for at modtage biløkonomprisen, idet han foruden at være visionær - aktivt har gjort noget for at hæve uddannelsesniveauet og kompetencen inden for bilbranchen , slutter Finn Rolighed. Mogens Lyngsø har udover en lang karriere indenfor bilbranchen en HD i marketing som sin ballast.


Fakta: Præmisserne for Biløkonomprisen er følgende:
Biløkonomprisen uddeles en gang årligt til en udvalgt person i den danske bilbranche. Kriterierne for at opnå modtagelse af Biløkonomprisen, er at personen aktivt har arbejdet for højnelse af kompetence i branchen ved bl.a. at arbejde for at hæve uddannelsesniveauet. Prisen stilles til rådighed af Q8 Oil.
Komiteen består af:
Direktør for Bilbranchen Thomas Møller Sørensen
Direktør for Q8 Oil Kirsten Bach
Leder af Biløkonomuddannelsen Finn Rolighed

Billedtekst: Direktør Henrik Even (th), Q8 Oil samt Finn Rolighed, Biløkonomuddannelsen overrækker prisen til Direktør Mogens Lyngsø fra Kim Import. Foto Morten Dalbøge


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, uddannelse, 2013, Q8, Fakta, frugt,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar