Vestergaard skal handle med spanske modeller
Det spansk-tyske bilmærke SEAT bliver mere og mere populær blandt danskerne. For at møde den stigende efterspørgsel og dække landet bedre har SEAT indgået aftale med Autohuset Vestergaard, der fra 14. januar 2013 er ny forhandler af de sporty spanske modeller.
Danskerne har fået smag for design fra Barcelona på en bund af tysk grundighed. SEAT, der gennem de seneste par år har styrket indsatsen markant i Danmark, har således øget salget med 75% procent på blot ét år. Nu kommer det spansk-tyske bilmærke til Vejle, hvor Autohuset Vestergaard får alle SEATs modeller til salg fra 14. januar 2013.
Vi er meget glade for at kunne præsentere SEAT her hos os i Vejle. SEAT har været gennem en spændende udvikling de seneste år, og kombinationen af spansk design og tysk grundighed til en meget rimelig pris gør SEAT til et meget attraktivt valg, siger Jesper Pedersen, administrerende direktør i Autohuset Vestergaard Personvogn A/S.
Med den nye forhandler i Vejle styrker SEAT i Danmark netværket yderligere og har nu 30 forhandlere og 38 servicepartnere.
SEAT begejstrede for Vejle
Vi ser frem til at få SEAT flot repræsenteret i Vejle hos Autohuset Vestergaard. Det er en topprofessionel samarbejdspartner, og jeg er sikker på, at de bilinteresserede Vejle-borgere vil få en oplevelse og gerne en ny bil med hjem, når de lægger vejen forbi Autohuset Vestergaard på Løversysselvej 9 i Vejle, siger SEATs danske direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen.
Samtidig med at SEAT kan se stærke tal for salget af nye biler, slår en styrket indsats for at forbedre kundetilfredsheden også igennem.
En ting er salget af de nye SEAT. Men nok så vigtigt, så har vi med vores opgraderede show room, mystery shopping (anonyme besøg der tester SEATs kundeservice) og en række andre tiltag, sat fokus på at gøre vores kunder mere tilfredse med os. Og det ses nu i positive udslag i vores målinger, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, der understreger, at man ikke har tænkt sig at hvile på de foreløbige laurbær.
Med solide produkter, hvor fx SEAT Ibiza er kåret som verdens bedste lille bil, priser fra 80.000 kr. for en helt ny SEAT Mii, og en helt ny meget skarpt designet SEAT Leon, der præsenteres ved Åbent Hus 19. og 20. januar til priser fra 189.900 kr., kan rigtigt mange danskere være med på den spansk-tyske bølge.
Udover Mii, Ibiza, Altea, Altea XL, Alhambra og den nye Leon lokker den kommende SEAT forhandler i Vejle med den relancerede sedan Toledo, der kommer til Danmark til marts 2013.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, Vejle, 2013, Barcelona, Ibiza,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar