fredag den 6. januar 2012

Toyota Aygo får nye klæder

En af Danmarks mest populære biler Toyota Aygo får et nyt og markant skarpere design. Samtidig bliver interiøret strammet op, mens den japanske minibil både forbedrer brændstoføkonomien og støjisoleringen i kabinen.

Toyota Aygo har i flere år været Danmarks mest solgte bil. Nu får Toyotas minibil et ansigtsløft, der giver den populære model et markant skarpere og mere aggressivt udtryk.

Det er i særlig grad forfra, at man kan se de største designændringer på Aygo. Toyotas nye designlinje kendt fra både den nye Yaris og den nye Avensis skinner nemlig også igennem på den nye Aygo med det markante frontgrill-design, der nærmest griber fat i vejbanen.

Men det nye design nøjes ikke med at give bilen et mere sportsligt og aggressivt udtryk. Det er også med til at optimere aerodynamikken, hvilket bl.a. har forbedret brændstoføkonomien og CO2-udledning, så den nye Aygo gennemsnitligt kører 22,7 km/l og udleder 102 gram CO2 pr. km ved blandet kørsel.

Den nye Aygo vokser 15 mm i længden og måler nu 3,43 meter. Den bevarer med 2,34 meter i akselafstand og 1,65 meter i bredden sin fine rummelighed bilens størrelse taget i betragtning. Det betyder, at den nye Aygo er i stand til at vende på en radius af kun 4,73 meter, hvilket understreger et af minibilens mange fortrin ikke mindst i bymæssige omgivelser.

Prisbelønnet motor

Toyota holder fast i sin charmerende og prisbelønnede 3-cylindret 1.0 liters benzinmotor med 68 hestekræfter, der sammen med de opdaterede hjulophæng giver kommende ejere af den nye Aygo en klart bedre køreoplevelse med højere komfort, øget stabilitet og endnu bedre styreegenskaber.

Kabinen i den nye Aygo er desuden langt bedre støjisoleret. Toyotas dygtige teknikere har optimeret koblingen og dermed begrænset vibrationer og anden mekanisk støj.

Derudover er der fastgjort en kraftigere isoleringsplade under motorhjelmen, hvilket reducerer støjen fra motoren markant. Alt sammen med til at gøre det endnu mere behageligt bag rattet i den populære Aygo.

Den nye Aygo introduceres i Danmark i løbet af foråret. Indtil da er det muligt at købe den nuværende Aygo til særdeles attraktive priser fra kun 85.995 kr. Og som noget helt specielt giver Toyota i øjeblikket en særlig ekstra rabat på intet mindre end 15.000 kr. på Aygo med aircondition også kaldet Aygo Air hvis man samtidig vælger at finansiere sit bilkøb gennem Toyota Financial Services, der for nylig blev kåret til at have Danmarks bedste billån i magasinet Penge & Privatøkonomi.

Med den aktuelle rabat på hele 15.000 kr. på Aygo Air er prisen for den fikse mini-Toyota med aircondition nu helt nede på 94.995 kr. Priserne på den nye Aygo er endnu ikke klar.

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, bilen, CO2-udledning, benzin, Toyota, brændstof,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar