Da Rådhusuret slog 12 nytårsnat blev fradragsloftet på ratepension sænket fra 100.000 kroner til 50.000 kroner. Og det får en stor del af danskerne til at droppe pensionsopsparingen.
Ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for pensionsselskabet Skandia blandt 1.000 danskere i aldersgruppen 18-75 år, svarer hver sjette (16,4 pct.), at de vil spare mindre op.
Det kommer ikke som den store overraskelse for chef for markedskommunikation fra Skandia, Nicolaj Nielsen.
?Vi havde nok forventet det, da pensionsopsparinger generelt er følsomme over for lovændringer. Da loftet på 100.000 kroner i sin tid blev indført dykkede kundernes indbetalinger også markant,? siger han og advarer mod konsekvenserne.
?I sidste ende risikerer de danskere, der ikke sparer nok op, en fattig alderdom. Derfor vil jeg helt konkret anbefale kunderne, at de ringer til deres pensionsrådgiver eller pensionsselskab, som kan hjælpe dem med at få et overblik.?
Afvikler personlig gæld
Af de danskere, som ifølge Epinions undersøgelse vil spare mindre op til pension, når den nye finanslov træder i kraft, vil mere end hver tredje (38,3 pct.) i stedet bruge pengene på at afvikle deres personlige gæld, mens knap hver fjerde (23,4 pct.) i stedet vil sætte pengene i banken. Og det kan ifølge professor i finansiering Carsten Tanggaard være en udmærket idé så længe der er tale om en omlægning i forhold til skattereglerne og ikke en egentlig nedsparing.
?Mange danskere har skabt en oppustet balance, fordi de på den ene side sparer op til pension og til den anden side sidder med store gældspost i huset. I den forbindelse er det ganske fornuftigt at betale gælden af, før man sparer op til pension. Så er man fri for at livrenten i den sidste ende betaler huslejen,? siger han og understreger, at det selvfølgelig er vigtigt at have et overblik over, hvor meget man sætter til side.
?Det er selvfølgelig et problem, hvis folk ikke sparer nok op?.
I følge en opgørelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension rammer det nye loft på ratepensionerne omkring 250.000 danskere.
Fakta: Det betyder de nye skatteregler for din pension
Fra 1. januar trådte den nye finanslov i kraft. Den medfører, at:
Fradragsloftet for indbetalinger til ratepension halveres fra de nuværende 100.000 til 50.000 kroner årligt.
Skatten på afkast på pensionsopsparing, PAL-skat, sættes op fra 15 til 15,3 procent i de kommende to år.
Læs mere på www.skandia.dk
Udvalgte tal fra undersøgelsen
16,4 pct. af danskerne vil spare mindre op til deres pension som følge af den nye finanslov. Især mændene (19,6 pct.) vil spare mindre op.
38,3 pct. af de danskere, der vil spare mindre op til pension, når den nye finanslov træder i kraft, vil i stedet bruge pengene på at afvikle deres personlige gæld, mens næsten hver fjerde vil sætte pengene i banken (23,4 pct.).
17,8 pct. vil købe egne obligationer eller aktier.
Næsten dobbelt så mange mænd (16,1 pct.) som kvinder (8,6 pct.) vil skifte til en anden type pensionsopsparing som følge af Finansloven 2012.
37,5 pct. af danskerne vil skifte til livslang pension, mens 15 pct. af danskerne vil skifte til kapitalpension, og 10 pct. af danskerne vil skifte til ratepension. Kvinder hælder mest til kapitalpension (25 pct.) og livslang pension (28,6 pct.), mens mænd mest hælder til livslang pension (42,3 pct.).
Næsten 30 pct. af kvinderne ved ikke, hvilke konsekvenser den nye finanslov vil få for den måde, de sparer op til pension. Det gælder kun 10 pct. af mændene.
Blot 2,3 pct. forventer at spare mere op det gælder primært nordjyderne
For yderligere information kontakt:
Nicolai Nielsen
Chef for presse og markedskommunikation, Skandia
Carsten Tanggaard
Professor i finansiering ved Aarhus Universitet samt formand for Penge- og Pensionspanelet
Tlf.: 53 63 80 91
E-mail: carstentanggaard@gmail.com
Læs mere her
tags: Aarhus Universitet, aktier, renten, nytår, skatter, obligationer, 2012, penge, cola, husleje, kommunikation, organisation, øl,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar