onsdag den 28. september 2011

Krogsgaard-Jensen tester ny Toyota Yaris

Det brede smil fyldte hele ansigtet, da Thomas B. Madsen, direktør hos Krogsgaard-Jensen for nylig satte sig bag rattet i den nye Toyota Yaris og kørte de første kilometer i den smarte bil. Der er nemlig rigeligt at glæde sig til, påpeger Thomas B. Madsen her lidt over en måned inden, den første danske Yaris ruller ud på vejene.

Et skarpere design, højere kvalitet i kabinen, øget rummelighed, en forbedret brændstoføkonomi og en særdeles konkurrencedygtig pris fra kun 124.995 kr. Det er nogle af de trumfer, som er i spil, når Krogsgaard-Jensen til oktober slår dørene op for at vise den nye og forbedrede Toyota Yaris.

Thomas B. Madsen stiftede i weekenden for første gang nærmere bekendtskab med tredje generation af den populære Yaris. Det skete i København, hvor Toyotas europæiske hovedorganisation i tre uger har vist den nye Yaris frem for over 700 journalister fra hele Europa.

Derfor stod 40 splinternye Yaris?er med belgiske nummerplader klar til at teste, og Thomas B. Madsen både frydede sig over synet af den skarpt designede bil og ikke mindst over køreoplevelsen bag rattet.

?Det var fantastisk at få mulighed for at prøve den nye Yaris på så tidligt et tidspunkt inden introduktionen. Kabinen emmer af høj kvalitet, som man ellers kun har set i større og dyrere biler, og så kører den nye Yaris som en drøm. Den er en klar forbedring i forhold til den tidligere Yaris, som ellers også gjorde det rigtig godt,? lyder den umiddelbare vurdering fra Thomas B. Madsen.

Smart multimediesystem
Han fremhæver bl.a. også det nye, smarte multimediesystem Toyota Touch, der er en 6.1? trykfølsom skærm med både bakkamera, kørecomputer samt Bluetooth til musikstreaming og ratbetjent håndfri telefoni. Derudover har man også mulighed for at tilkøbe navigation til multimedie-systemet.

Det følger med i en pakke, som Toyota kalder ?Go?, hvor det også er muligt at modtage sms, tjekke e-mail eller gå på internettet via sin smartphone på den trykfølsomme skærm i bilen.

Den nye Toyota Yaris fås med tre forskellige motorer i form af en 1.0 liters benzinmotor, der i gennemsnit kører næsten 21 km/l ved blandet kørsel. Derudover kan man få en økonomisk 1.33 liters benzinmotor eller en kraftfuld 1.4 liters turbodieselmotor med en forbedret brændstoføkonomi på gennemsnitligt 25,6 km/l ved blandet kørsel.

Den tidligere Yaris er allerede udsolgt her lidt over en måned før introduktionen af den nye model i Danmark. Det er dog allerede nu muligt at bestille den nye Yaris hos Krogsgaard-Jensen fra kun 124.995 kr., og bestiller man inden 19. oktober sparer man ekstraordinært 2.500 kr.

Læs mere her

tags: Europa, København, direktør, internet, Danmark, euro, økonomi, bilen, computer, benzin, Toyota, journalist, konkurrence, kamera, organisation, brændstof, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar