fredag den 30. september 2011

KIA indfører et tredje skift på fabrikken i Zilina

- Produktionen er planlagt til at skulle øges i første kvartal 2012
- Ansættelse af 1.000 nye medarbejdere til at hjælpe med at efterkomme den store efterspørgsel på KIA modellerne
- I 2011 er KIAs salg steget med 18,7 procent i Europa og med 18,4 procent på verdensplan

For at kunne efterkomme den vedvarende
store efterspørgsel på de aktuelle KIA modelrækker og det forventede øgede salg gennem introduktionen af nye modeller til næste år, indfører KIA et tredje produktionsskift på koncernens europæiske fabrik i Slovakiet, og ansætter 1.000 nye medarbejdere. Rekrutteringsprocessen efter dygtige medarbejdere er allerede påbegyndt, og vil blive afsluttet i december for at sikre, at treholdsskiftet kan starte i Zilina i første kvartal 2012.

"Indførelsen af det tredje skift i Zilina er det seneste skridt i KIAs langsigtede proces vedrørende lokal produktion af biler, som er skræddersyet til at opfylde de europæiske kunders behov og smag," udtaler Paul Philpott, som er COO hos KIA Motors Europe. "En stor efterspørgsel efter alle vores modeller, og især efter vores nye, kompakte SUV, Sportage, som produceres i Europa, betyder, at vi har behov for at øge produktionen markant på vores fabrik i Slovakiet."

Med en investering på mere end 1 milliard euro er den topmoderne fabrik i Zilina, som blev startet op i slutningen af 2006, bygget til at sikre maksimal fleksibilitet til produktion af nye modeller, og til at kunne reagere på udsving i trends på de forskellige markeder. Sportage, den rummelige MPV; Venga og cee'd modellerne 5-dørs hatchback, stationcar og 3-dørs coupé kan produceres samtidig på alle produktionslinjerne.

Sidste år producerede KIA over 729.000 biler på fabrikkerne uden for Korea, således at produktionen i Europa, Kina og USA udgjorde 34,2 procent af den samlede produktion på verdensplan på 2,1 millioner biler. I de første 8 måneder af dette år er salget steget med 18,7 procent i Europa, 24,4 procent i Kina og 36,9 procent i USA. For at kunne efterkomme den stigende efterspørgsel i USA blev der for nylig indført treholdsskift på KIAs fabrik i West Point, Georgia, hvor SUV'en Sorento og sedanen Optima produceres. Dermed blev antallet af medarbejdere øget til 3.000.

I Zilina vil de 1.000 nyoprettede stillinger hos KIA Motors Slovakia være på tværs af alle trin i produktionsprocessen, og der vil primært være brug for dygtige medarbejdere med en teknisk baggrund. Ud over de nye job, der skabes direkte hos KIA, antages det, at der vil blive skabt adskillige tusind job hos underleverandører rundt omkring i Slovakiet.

Kia Motors Corporation
KIA Motors Corporation (www.kia.com) producent af kvalitetsbiler til de ungdommelige blev grundlagt i 1944, og er Koreas ældste bilproducent. Som en del af Hyundai-KIA Automotive Group, er det KIAs mål, at blive et af verdens førende bilmærker. KIAs 13 produktions- og samlefabrikker er fordelt i otte lande, og de producerer over 1,5 millioner biler om året, og bilerne sælges og serviceres via et netværk af distributører og forhandlere i 172 lande. I dag har KIA over 42.000 ansatte og en årlig omsætning på over 14,6 milliarder dollar. KIA er hovedsponsor for Australian Open i tennis og er FIFAs officielle partner fra bilbranchen FIFA er hovedorganet bag VM i fodbold. KIA Motors Corporations slogan ?The Power to Surprise? er et udtryk for KIAs vilje til at overgå kundernes forventninger gennem kontinuerlige nyskabelser i bilbranchen.

KIA Motors Europe
KIA Motors Europe er den europæiske salgs-, marketing- og serviceorganisation for KIA Motors Corporation.
Hovedkvarteret er placeret i Frankfurt, Tyskland og dækker 25 lande i Europa.

KIA Import Danmark
KIA Import Danmark AS (www.kiamotors.dk) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk), som blandt andet importerer så forskellige mærker som John Deere, Aston Martin, Jaguar, Fisker og Isuzu.
KIA Import Danmark AS, der startede herhjemme i 1996, beskæftiger cirka 40 ansatte. I 2010 har bilsalget efter finanskrisen stabiliseret sig til et fornuftigt niveau, og KIA Danmark AS har haft et godt år og opnået en markedsandel tæt på 5 %. KIA Import Danmark AS har hovedsæde i Fredericia, og er også i Danmark blandt de hurtigst voksende bilmærker.

Adm. Direktør
KIA Import Danmark AS
Mogens Lyngsø
Hauløkkevej 4
7000 Fredericia
Mobil: +45 2125 7688
mly@kiamotors.dk


PR- & Marketing Koordinator
KIA Import Danmark AS
Lene Mejdal Iversen
Hauløkkevej 4
7000 Fredericia
Mobil: +45 3091 2544
Lmi@kiamotors.dk


Læs mere her

tags: USA, Europa, finanskrisen, Danmark, euro, 2010, 2011, Tyskland, Australian, december, Kina, Aston Martin, fodbold, dollar, 2012, omsætning, 2006, bilsalg, fleksibilitet, Hyundai, stationcar, Fredericia, hovedsponsor, Korea, Jaguar, Kia Motors, Slovakiet, Motor, Europe, organisation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar