fredag den 1. april 2016
1,8 mio. bilister skifter til sommerdæk i april
Selvom sne og frost ikke har været et tema længe, venter mere end to ud af tre bilister med at hive vinterdækkene af til april, viser ny undersøgelse. Flest skifter selv mellem vinter- og sommerhjul.Har du allerede skiftet til sommerdæk i marts, så hører du til mindretallet. For selvom 2016 stort set ikke har duftet af puddersne, strøsalt, læbesprækkende frost og glatføreuheld, så venter hovedparten af bilisterne herhjemme med at sætte sommerdækkene på indtil april.
Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn blandt 2.270 bilister viser, at 70 procent af de adspurgte først sætter sommerdæk på i april. Det svarer til mere end to ud af tre bilister - eller 1,8 mio. bilister af Danmarks ca. 2,6 mio. bilejere.
Hver anden gør det selv
"Og blandt dem, der skifter til sommerdæk i april, vil halvdelen selv ordne paragrafferne, viser vores undersøgelse. Sandsynligvis godt ansporet af det varme vejr. Ved at sætte de nye dæk på slipper man for støjen fra vinterdækkene og sparer lidt på brændstofskontoen. Og så bremser man hurtigere på våd vej med sommerdæk, viser tests," siger adm. dir. hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.
Er man først i gang med at skifte dæk, er det en god anledning til at se slidbanen på vinterdækkene efter, så de er klar, når det igen bliver koldt. Tjek samtidig sommerdækkene. Samtidig anbefaler Applus Bilsyn at få bilen vasket og tjekket, bl.a. fordi støv og gammelt skidt sider på lakken og kan medføre rust.
"Det er vigtigt at få lavet et all-roundtjek af bilen, og derfor udfærdiger vi en TilstandsAttest for kun 349 kr. i forbindelse med syn. Her gennemgår vi bilen og sørger for, at den er kontrolleret for rust og er klar til foråret," siger Per V. Rasmussen.
Faktaboks: 3 ting du bør undersøge på din bil
1. Slid og ridser i lakken og begyndende rust. Tager du rustangreb i opløbet, mindsker du udgifterne til reparationer.
2. Tyverisikring af nummerpladerne. Har du endnu ikke fået tyverisikret nummerpladerne Så køb en gør-det-selv-løsning hos Applus til 99 kroner eller kig ind i en synshal og få det ordnet for 199 kr. ved forudbestilling.
3. Tjek dækkenes slidbane. Når du alligevel har hjulene afmonteret, så kontroller at slidbanen opfylder lovkravet om mindst 1,6 mm. Det er farligt at køre på nedslidte dæk, og så koster det en bøde på 1.000 kroner pr. nedslidt dæk.
Kilde: Applus Bilsyn
Billedtekst;
Når du alligevel har hjulene afmonteret, så kontroller at slidbanen opfylder lovkravet om mindst 1,6 mm.
Læs mere her
tags: Danmark, bilen, 2016, Tilst, brændstof, bremser, Fakta,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar