torsdag den 7. april 2016
Bilister bruger overraskende meget tid på forårsrengøringen
De danske bilister er super flittige, når det kommer til at vedligeholde og gøre bilen klar til resten af året, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn. Få her fem råd til at få bilen i topform.Er du allerede på vej i gør-det-selv-tøjet for at støvsuge bilsæderne, tjekke oliestanden og fikse småskader i lakken, så er du ikke alene.
Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn blandt 2.270 bilister viser, at danske bilejere har deres bil meget kær og spenderer megen tid på at gøre den i stand i løbet af foråret.
Flertallet bruger en halv dag
Ifølge undersøgelsen afsætter hver anden bilist en halv dag til at forårsrengøre bilen, mens hver fjerde bilist bruger fra en dag til en hel weekend på projektet.
Det er overraskende, at så mange bilister bruger 4-5 timer på at gøre bilen i stand. Når det så er sagt, fortæller det noget om, hvor vigtigt det også er at vedligeholde den. Der er nemlig mange penge at spare, hvis man udbedrer skader i lakken, rustskader eller tager mekaniske problemer i opløbet, i stedet for at lade tiden gå. En af de ting som mange overser, er klimaanlægget, der ofte trænger til en rens. Derfor anbefaler vi, at man renser det hvert år med en klimaanlægsspray. Så får man fjernet eventuelle skimmelsporer og bakterier og undgår, at de bliver sendt ud i kabinen," siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.
Sådan opstår svamp og bakterier
I alle airconditionanlæg er der en fordamper, hvor der dannes kondens. Renser man ikke fordamperen, opstår der svamp og bakterier på grund af fugt. Når solen varmer bilen op, følger mikroorganismerne. Ifølge Applus Bilsyn kan man imidlertid nemt begrænse problemet betydeligt ved hjælp af en Aircon Cleaner til 199 kr. på www.applusbilsyn.dk eller i synshallerne.
Fakta: 5 tips til at gøre bilen klar til foråret
1. Få en bilkyndig til at kontrollere pærer, lys, blinklys, batteri og sikringer på bilen. Det er
langt fra så let, som det ser ud til.
2. Udskift oliefilter, så motoren er klar til længere belastning som at holde i kø.
3. Sørg for ny bremsevæske, olier og vand, så alle flydende væsker fungerer optimalt.
4. Få også en professionel til at teste dit aircon- og kølesystem, så du ikke lider overlast i varmen
hen mod sommer.
5. Skift til sommerdæk. Mønsterdybden må gerne være over 3 mm, selvom loven kræver 1,6 mm
som minimum. Undersøg sommerdækkene for fejl og synlige skader og mål lufttrykket i dækkene.
Kilde: Applus Bilsyn
Billedtekst:
Airconditionanlægget er et af de steder, hvor det kan betale sig at gøre rent, fordi du dermed undgår dårlig luft i kabinen.
Læs mere her
tags: direktør, bilen, penge, bakterie, oliestand, kølesystem, Fakta,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar