søndag den 17. april 2016
Fremtidens parkering
Bosch vender op og ned på markedet med revolutionerende ideer. Bosch gør det nemmere at lede efter en parkeringsplads og automatiserer parkeringsprocessen. Bosch's omsætning inden for førerassistentsystemer stiger til over 1 milliard euro i 2016. Ca. 2.500 ingeniører arbejder på automatiseret kørsel og parkering hos Bosch.Stuttgart Bosch åbner adgang til et helt nyt marked ved at tilbyde parkerings-teknik og serviceydelser. Derved følger leverandøren med fokus på teknik og serviceydelser en standardiseret fremgangsmåde: Bosch gør det nemmere at lede efter parkeringspladser og automatiserer gradvist parkeringsprocessen. Fremtidens mobilitet begynder i dag - med smart parkering, siger Dirk Hoheisel fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH om teknologiens betydning.
De potentielle kun-der for parkeringsløsninger fra Bosch omfatter ikke kun bilproducenter og dem, der forestår driften af parkeringskældre og lign., men også byer og kommuner over hele verden. Virksomheden har allerede opnået vigtige resultater inden for dette område især med sine systemer for automatiseret parkering og kørsel. Dette fremskridt bidrager også til, at Bosch når en vigtig milepæl i år. I 2016 vil vores omsætning inden for førerassistentsystemer stige til over 1 milliard euro, siger Hoheisel. Ca. 2.500 ingeniører ca. 500 mere end sidste år arbejder på at videreudvikle førerassistentsystemerne og dermed på automatiseret kørsel og parkering.
Halvdelen af alle nye biler har et parkeringsassistentsystem
På vej mod fuldautomatisk parkering planlægger Bosch i de kommende år at lancere en række parkeringsassistentsystemer. Disse systemer hjælper bilisterne med at parkere uden uheld eller styre bilerne helt på plads ved et tryk på en knap. I Tyskland er parkeringsassistentsystemer de mest almindelige assistent-systemer i moderne biler. Ifølge en Bosch-undersøgelse på basis af registreringsstatistikken 2014 af de næsten tre millioner biler, der blev indregistreret det år, har halvdelen (52 %) af disse sådan et system. Billedet er næsten det samme i andre lande: I Belgien og Holland havde halvdelen af alle nye biler i 2014 (50 %) også et parkeringsassistentsystem. I England er tallet 19 %. Disse systemer er hovedsagelig baseret på ultralydssensorer, som Bosch har fremstillet siden 1993.
Bosch-serviceydelser fritager bilisterne fra at lede efter parkering
For Bosch begynder automatiseret parkering i bilen og går meget længere end det. Ved at tilbyde intelligente serviceydelser påtager Bosch sig også den ofte besværlige opgave at lede efter ledige parkeringspladser og sparer derved tid og gør det mindre stressende for bilisterne, siger Hoheisel. I Tyskland tager det i gennemsnit 10 minutter at finde en parkeringsplads. Bosch nedsætter denne søgning på to måder: For det første registrerer og informerer særlige sensorer på parkeringspladser, parkeringshuse og parkeringskældre om ledige pladser.
For det andet anvender Bosch de sensorer, der er standard i et stigende antal biler, til at lede efter parkering ved kantstenen. Informationerne behandles i Bosch IoT Cloud til digitale kort over parkeringspladser. Bilisterne har fx adgang til kortene online eller via navigationssystemet i deres bil og kan lade sig navigere direkte hen til områder med ledige parkeringspladser. Når bilerne ledes direkte hen til de ledige parkeringspladser, aflaster vi også miljøet, siger Hoheisel. I gennemsnit bruger bilisterne i Tyskland i dag op til 4,5 km på unødig kørsel, hver gang de skal lede efter en parkeringsplads.
Fremover begynder et koncertbesøg ikke længere i et parkeringshus
Parkering, som vi kender det i dag, vil ikke eksistere i fremtiden, siger Hoheisel. Allerede inden udgangen af dette årti kører bilerne selv hen til en plads i et par-keringshus med teknik fra Bosch. Bilisterne skal blot efterlade deres bil i en afle-veringszone uden for parkeringshuset og fx på deres smartphone give den be-sked om at lede efter en parkeringsplads.
På samme måde kommer bilen tilbage igen, når man ønsker det. Fremover begynder og slutter et koncertbesøg ikke længere i et parkeringshus med gennemtræk, siger Hoheisel. Denne innovation er mulig med smart Bosch-teknik i bil og parkeringshus samt kommunikation mel-lem disse to. Fuldautomatisk parkering vil være klar til at gå i produktion inden fuldautomatisk kørsel, siger Hoheisel. En anden grund til, at parkering vil blive realiseret først, er, at den lovmæssige hurdle for indførelse af fuldautomatisk parkering er lettere at klare, især hvad angår registreringskrav. Den nødvendige tilpasning af lovgivningen, der i Tyskland er delvis på linje med Wien-konventionen om færdsel, er på den politiske dagsorden verden over.
###
Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 375.000 ansatte (pr. 31. december 2015) og havde ifølge foreløbige regnskabstal en omsætning i 2015 på mere end 70 milliarder euro. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 440 dat-ter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch har 55.800 ansatte inden for forskning og udvikling på omkring 115 lokationer. Bosch-koncernens strategiske mål er at levere innovationer inden for den net-værksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er "Invented for life".
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der vareta-ger virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
Læs mere her
tags: England, euro, Tyskland, Holland, bilen, politi, retten, økonomi, Stuttgart, regnskab, lovgivning, december, Belgien, omsætning, virksomhed, koncert, 2016, teknologi, stress, livskvalitet, kommunikation, strategi, Bosch, innovation, miljø, 2014, Wien, livsstil,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar