tirsdag den 13. oktober 2015

Så brændstoføkonomiske er de mest solgte biler i Danmark i virkeligheden


Én ting er hvad bilfabrikanten siger bilen kan køre på en liter brændstof, men en helt anden og langt mere væsentlig ting er, hvor langt bilen i realiteten kan køre pr. liter. Bilsektionen har kigget nærmere på de 10 mest solgte biler i Danmark, og resultatet er overraskende.Hvad bilsælgeren fortæller dig bilen kan køre er ofte en skrøne. Tallet er ikke en løgn, for brændstoftallene er udregnet efter en meget nøjagtig procedure, der skal simulere en rigtig køretur, og dermed give et korrekt indblik i bilens brændstoføkonomi.

Metoden til at udregne bilernes brændstoføkonomi må dog anses som forældet, da metoden blev sammensat for mere end 30 år siden - og meget er der sket med biler på 30 år.

Iflg. udregninger foretaget af Bilsektionen.dk, der har kigget på de 10 mest solgte biler i Danmark fra ÅTD (år til dato), d.1/9-15, så oplever forbrugerne langt fra de brændstoftal, som de bliver oplyst om.

Faktisk er den gennemsnitlige procentmæssige afvigelse fra oplyst tal til realitet på over 28 %! "Realiteten" er vurderet ud fra rapporteringer uploadet til tjenesten Spritmonitor.de, der er en international tjeneste, hvor billister kan uploade den brændstoføkonomi, som de oplever med deres bil.

Bilsektionens udregning er baseret på lidt over 420 rapporteringer på i alt 16 biler.

CO2-udledningen er også misvisende

Det kan også konkluderes, at bilernes CO2-udledning er misvisende.

Forskellen mellem bilernes angivne CO2-udledning og den reelle er fra 2001 og 2014 steget fra 8 % til 38 % iflg. The International Council on Clean Transportation. I samme periode har bilfabrikanterne brystet sig med, at de har reduceret bilernes CO2-udledning med 27 %, men denne effekt kan ikke mærkes, når den reelle udledning iflg. The International Council on Clean Transportation i samme periode er steget en smule yderligere.

De fejlagtige oplysninger om brændstoftal og CO2-udledning betyder i sidste ende, at forbrugeren får merudgifter til brændstof og regeringerne/landene går glip af Skat og afgifter.

Kilde - Bilsektionen.dk


Læs mere her

tags: Danmark, bilen, CO2-udledning, økonomi, 2001, CO2-udledningen, regering, bilfabrikanter, brændstof, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar