mandag den 12. oktober 2015

Rekordår for SKODA

SKODA har haft et fantastisk år i 2013, hvor det blev til 13.700 indregistrerede biler i Danmark og dermed alle tiders salgsrekord. Markedsandelen er således også steget betragteligt fra 5,3% i 2012 til 7,5% i 2013, hvilket har betydet, at SKODA nu er det 5. største bilmærke i Danmark. Aldrig før er der blevet solgt og leveret så mange SKODA til danske kunder i et og samme år. Sammenlignet med året før, der også var et stort salgsår for det tjekkiske bilmærke, er det en flot vækst på 2,2%. SKODA er dermed et af de mærker, der kan fremvise den største vækst på det danske marked i 2013.
Væksten blev drevet af flere forskellige modeller, bedst illustreret ved over 6.000 leverede Citigo, der tilhører klassen for de såkaldte microbiler. Det er over 2.000 flere Citigo end året før, hvor bilen blev introduceret i Danmark og blev belønnet med Årets bil 2013 titlen. Citigo er således også den tredje mest solgte microbil i en klasse, der i den grad er blevet populær hos danske bilkøbere.

SKODA Octavia, som er kåret til både Årets bil 2014 og Årets firmabil 2014, har også stor betydning for SKODAs store vækst i 2013. Der kom over 3.500 nye Octavia på de danske veje i det forgangne år, hvilket er over 2.000 biler flere end året før. Og nok så bemærkelsesværdigt introducerede SKODA først den nye generation Octavia midt på året. Den rummelige familiebil Octavia har – uover Årets bil titlerne – også vundet en række sammenlignende tests og må siges at have taget det danske marked med storm. Octavia var den næstmest solgte familiebil i sin klasse sidste år. Det nye år byder endvidere på et par Octavia nyheder. Octavia introduceres nemlig i en GreenLine version samt i en Scout version med permanent 4x4.

En af danskernes foretrukne små familiebiler gennem mange år, SKODA Fabia, har også været med til at understrege mærkets betydelige vækst i 2013. Fabia er således blevet valgt af næsten 2.500 familier, hvilket er lidt bedre end salget året før.

SKODAs direktør Henrik Blom er da også meget tilfreds med udviklingen. "Vi er både glade og stolte over det fantastiske salg, som vi har præsteret i 2013. Vores forhandlere har ydet en enestående indsats og har arbejdet målrettet for at nå dette historisk høje salgstal. Det styrker virkelig optimismen her i starten af det nye år, og vi glæder os til at møde kunderne i det nye år med den præstation i bagagen."

SKODA benytter starten af det nye år til at introducere den nye Rapid Spaceback og den nye Yeti, der nu kan fås i to spændende varianter, Yeti og Yeti outdoor.



tags: Danmark, direktør, bilen, 2013, storm, 2012, salgsrekord, tjekkiske, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar