Den smukkeste stationcar klarer også de mest barske betingelser
- Fremvises for første gang ved biludstillingen i Wien- Den nyeste generation af det elektronisk styrede firehjulstræk
- Kommer på markedet med TDI-motorer med 105 hk og 150 hk
- Fremragende effektivitet med et forbrug ved blandet kørsel på 22,2 og 20,8 km/l
- Et bredt udvalg af assistentsystemer og komplette LED-forlygter
- Moderne infotainment og omfattende udstyrsniveau
Den smukkeste stationcar i klassen bliver nu endnu mere alsidig. Takket være permanent firehjulstræk med elektronisk styring kan den nye SEAT Leon ST 4Drive nu klare selv de vanskeligste vejforhold med topmålet af vejgreb og sikkerhed. Leon med firehjulstræk kommer på markedet med to TDI-motorer med en ydelse på 105 hk og 150 hk. Ud over kraftfulde præstationer leverer disse robuste motorer en fremragende effektivitet: Brændstofforbruget ved blandet kørsel på 22,2 og 20,8 km/l er fremragende tal for biler med disse egenskaber (alle data er foreløbige).
Leon ST 4Drive vises for første gang for offentligheden på biludstillingen i Wien i januar, og markedsintroduktion starter med 105 hk-versionen i april 2014, mens udgaven med 150 hk kommer til sommer.
"Med det helt nye firehjulstræk beviser Leon ST 4Drive, at begejstrende, sportslige egenskaber og en enestående anvendelighed i dagligdagen ikke behøver at udelukke hinanden. 4Drive bygger videre på succesen fra den nye Leon-familie," siger Jürgen Stackmann, der er President hos SEAT S.A. Med det dynamiske udseende, det imponerende høje niveau af funktionalitet og den topmoderne teknologi sætter Leon ST 4Drive nye standarder blandt de kompakte stationcars og til en meget fair pris."
Sammen med den nyeste generation af TDI-motorer og det permanente firehjulstræk med intelligent, elektronisk styring omfatter Leon ST 4Drive en lang række ultramoderne teknologier. Det dynamiske styringssystem til alle fire hjul EDS (elektroniske differentialespærring på begge aksler), den udvidede elektroniske differentialespærring for bedre vejgreb under kørsel i sving (XDS), det elektroniske stabilitetsprogram og multikollisionsbremsen leverer maksimal sikkerhed. Andre hightech-features, der fås som ekstraudstyr, omfatter komplette LED-forlygter, adaptiv fartpilot ACC med citynødbremsefunktion, træthedsregistrering og vognbaneassistent.
"Dynamik og alsidighed Leon ST er den perfekte kombination," siger Dr. Matthias Rabe, som er SEAT Vice President of Research and Development. "Som 4Drive med permanent firehjulstræk leverer den ikke blot pålideligt vejgreb og optimal sikkerhed, den giver også køreglæde i alle situationer og under alle forhold."
Den nyeste generation af firehjulstræk
Det permanente firehjulstræk i den nye Leon ST 4Drive er blandt de mest moderne og effektive systemer af sin slags i verden. SEAT anvender en nyudviklet hydraulisk betjent multipladekobling med elektronisk styring en femte generations haldexkobling. Den reagerer ekstremt hurtigt på alle mulige input under kørslen og leverer derfor en markant fordel, når det gælder aktiv sikkerhed og dynamik.
Af hensyn til fordelingen af akseltrykket er koblingen placeret for enden af propelakslen foran bagakseldifferentialet. Indvendigt kører multipladeenheden i et oliebad. Metalfriktionsringene er placeret parvis bag hinanden en ring fra hvert par er permanent i indgreb med koblingsenheden, som roterer med propelakslen. Den anden roterer sammen med drivakslen til bagakseldifferentialet.
Ved normal drift overfører koblingen det meste af motorkraften til forhjulene. Hvis deres vejgreb aftager, overføres momentet jævnt og i løbet af få millisekunder til baghjulene. Et stempel presser multipladeenheden sammen for at opnå det nødvendige olietryk. Den nye generation af koblingen kræver ikke længere en trykbeholder, hvilket gør den markant mere kompakt og 1,4 kg lettere end den samme komponent i foregående versioner.
Kraftfulde og yderst effektive TDI-motorer
Firehjulstrækket i Leon ST kombineres med to TDI-motorer, der er lige så robuste, som de er effektive plus en 6-trins manuel gearkasse. De 4-cylindrede common rail-motorer yder 105 hk og 150 hk og kører hele 22,2 og 20,8 km/l ved blandet kørsel. Det svarer til CO2emissioner på 119 og 124 gram pr. km. Det standardmonterede start-stop-system og genindvindingen af bremseenergi er andre elementer i effektivitetspakken.
2.0 TDI med 150 hk og et maksimalt drejningsmoment på 320 Nm giver den nye SEAT Leon ST 4Drive en imponerende fremdrift. Accelerationstiden fra 0 til 100 km/h er på 8,7 sek., mens tophastigheden ligger på 211 km/h. 2.0 TDI-motoren er fra den allernyeste motorgeneration med intelligent termostyring og reduceret friktion. To balanceaksler sikrer en endnu mere jævn motorgang. Takket være et maksimalt drejningsmoment på 250 Nm har Leon ST 4Drive med 1.6 TDI-motor også masser af kræfter. Dens tal for acceleration og tophastighed lyder på 12,0 sek. og 187 km/h.
Plads og alsidighed
Også i 4Drive-versionen kombinerer det tredje medlem af Leon-familien de præcise køreegenskaber fra sine slægtninge med et ekstraordinært stort niveau af alsidighed. Som alle Leon-modeller imponerer ST med en fremragende samlekvalitet og førsteklasses materialer. Bagagepladsen i den 4.535 mm lange stationcar indskrænkes på ingen måde af firehjulstrækket den byder på masser af fleksibilitet og førsteklasses funktionalitet ned i mindste detalje. Den har en bagagerumsvolumen på 587 l, som kan øges til de maksimale 1.470 l op til loftet, når bagsæderyglænet klappes frem. Hvis der skal transporteres ekstra lange genstande kan ryglænet på det forreste passagersæde klappes frem i visse udstyrsversioner, så man opnår en maksimal bagagerumslængde på 2,5 m. Der tages altså hånd om selv de største ting i dagligdagen i Leon ST 4Drive.
Den nyeste generation af infotainment
Den nye SEAT Leon ST lanceres med et stort udvalg af topmoderne infotainment-løsninger. Grundlaget er SEAT Easy Connect-betjeningssystemet, som styrer underholdnings- og kommunikationsfunktionerne samt en lang række af bilens funktioner via en 5,8" touchscreen i cockpittet. SEAT Media System fås i en række varianter, og det samme gælder navigationssystemet og SEAT Sound System.
Leon ST 4Drive udbydes med 105 hk i Reference- og Style-versioner og med 150 hk i Style- og FR-versioner. Alle Leon ST 4Drive kommer med et omfattende standardudstyr inklusive Media System Touch, aircondition samt elruder og elektrisk betjente sidespejle. Style-versionen har blandt andet også 16" aluminiumsfælge, Media System Touch Colour, læderrat og fartpilot. FR-udstyrslinjen understreger den sportslige karakter i Leon ST 4Drive med et særligt kraftfuldt design foran og bagpå, 17" aluminiumsfælge og sportsundervogn. Føreren kan anvende SEAT Drive Profile til at tilpasse bilens opsætning til de pågældende kørselsforhold. Den fantastiske lyd fra Media System Touch Colour kommer fra otte højttalere.
Læs mere her
tags: bilen, fleksibilitet, teknologi, stationcar, energi, bagagerum, kommunikation, sprog, 2014, Wien, fælg, gearkasse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar