fredag den 30. oktober 2015

Porsche Macan GTS – den rendyrkede sportsvogn blandt SUV'erne


Mere ydelse, mere køredynamik, mere køreglædeDen nye GTS-variant af Macan er inspireret fra motorsporten – ligesom alle andre Porsche modeller med denne forkortelse. 20 hk mere ydelse end Macan S, en opdateret undervogn og forstærkede bremser sikrer den rette udrustning. Med 360 hk og 500 Nm rangerer Macan GTS1) mellem Macan S2) og Macan Turbo3), når det gælder ydelse og drejningsmoment. Det tekniske grundlag udgøres af den treliters V6-biturbomotor fra Macan S. Med ombord er også Porsche dobbeltkoblingsgearkassen (PDK) samt Porsche Traction Management (PTM) med variabel kraftfordeling mellem for- og bagakslen. Dermed klarer Macan GTS spurten fra 0 til 100 km/h på 5,2 sek. – med Sport-Chrono-pakke på kun 5,0 sek. Dens tophastighed er 256 km/h. Udstyr i det typiske GTS-design fuldender det sportslige indtryk.

Macan GTS kombinerer et højt niveau af typisk Porsche køredynamik med en imponerende anvendelighed i dagligdagen. En mere sportsligt afstemt PASM-undervogn med 15 mm sænkning er en del af GTS-udstyret ligesom de matsort lakerede 20" fælge i RS Spyder-design med forskellige dæktyper. De standardmonterede GTS-sportssæder med midterstykker i Alcantara, flere Alcantara-elementer i kabinen samt et sportsudstødningsanlæg med en velklingende lydkulisse passer også perfekt til lejligheden. Det nye Porsche Communication Management (PCM) får sin SUV-debut i Macan GTS. Den eksklusive multitouchscreen byder sammen med Connect Plus-modulet (ekstraudstyr) på onlinenavigation med trafikinformationer i realtime og integrering af smartphones via Apple CarPlay®.

Udvendigt kan man genkende Macan GTS på de sorte detaljer – over skulderlinjen i højglans, på de lavere karrosseriområder i mat skær. Og på en særlig variant af sport-design-pakken, her som standard og ligeledes med GTS-specifikt farvedesign. For første gang fås Macan GTS som ekstraudstyr også med LED-forlygter inklusive Porsche Dynamic Light System Plus. De sikrer en optimal oplysning af kørebanen under alle forhold.

Takket være sine særlige kvaliteter byder den nye Macan GTS på endnu mere køreglæde og endnu mere Porsche fornemmelse. Og dermed understreger Porsche endnu en gang ambitionerne: Macan er sportsvognen blandt de kompakte SUV'er.

Macan GTS lanceres i Danmark foråret 2016. Prisen inklusive moms og landespecifikt udstyr ligger fra DKK 1.523.409 inkl. moms og afgifter. Modellen kan allerede nu bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre: Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland.

1) Macan GTS: brændstofforbrug ved bykørsel 8,5-8,8 km/l, landevejskørsel 12,8-13,5 km/l, blandet kørsel 10,9-11,4 km/l;

CO2-emissioner 207-215 g/km; energiklasse F.

2) Macan S: brændstofforbrug ved bykørsel 8,6-8,8 km/l, landevejskørsel 13,2-13,7 km/l, blandet kørsel 11,1-11,5 km/l;

CO2-emissioner 204-212 g/km; energiklasse F.

3) Macan Turbo: brændstofforbrug ved bykørsel 8,5-8,7 km/l, landevejskørsel 12,8-13,3 km/l, blandet kørsel 10,9-11,2 km/l;

CO2-emissioner 208-216 g/km; energiklasse F.

1)-3) Interval afhængigt af den valgte dækstørrelse.



tags: Danmark, Sjælland, Jylland, 2016, landevej, Porsche, sportsvogn, motorsport, energi, moms, Management, brændstof, fælg, gearkasse, udstødning, bremser,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar