300.000 familier kører i disse dage sydpå for at få sol og sommer. Det viser en statistik fra FDM. Samtidig fortæller en undersøgelse foretaget for Codan Forsikring, at mere end halvdelen af danskerne har oplevet en farlig situation i trafikken, fordi en bilist var mere optaget af sin telefon end af trafikken. Øget brug af smartphones i bilen er med til at øge risikoen for uheld. Når familien er på plads i bilen og på vej mod årets ferie, er der mange ting, der kan forstyrre chaufførens koncentration. Vi kender alle til diskussioner på bagsædet eller forsøget på at nå chokoladen i handskerummet. Men efterhånden som flere dropper den selvstændige GPS og bruger deres smartphone som navigationsudstyr i stedet, øges risikoen yderligere for, at smartphonen flytter chaufførens koncentration væk fra vejen. En undersøgelse foretaget af YouGov for Codan viser, at 27 % af danskerne har brugt deres smartphone til navigation under kørsel og det er især mændene, der bruger denne funktion (mænd 35 % og kvinder 20 %).
Denne form for multitasking øger risikoen for ulykker på vejene. Codans undersøgelse viser nemlig, at 55 % af danskerne har oplevet en farlig situation i trafikken, fordi en bilist var uopmærksom og talte i telefon eller på anden måde anvendte sin smartphone. Og udviklingen synes kun at gå én vej. Op mod en tredjedel af alle bilulykker skyldes uopmærksomme bilister, og 69 % af danskerne mener, at bilister oftere bruger deres smartphone under kørsel til andet end tale i dag sammenlignet med for bare fem år siden.
"De fleste glemmer, at bilkørsel kræver ens fulde opmærksomhed. I vores dagligdag er vi vant til at gøre mange ting på samme tid, og det er let at komme til at gøre det samme, når man sidder bag rattet," forklarer Unn Wakefield, der er produktdirektør for privatforsikring hos Codan Danmark.
"Hvis man bare lige skal tjekke for eksempel Google Maps, så er det vigtige sekunder, hvor opmærksomheden ikke er på vejen. Kører du 110 km/t i timen i en almindelig bil, er bremselængden 61 m og det kræver en hurtig reaktion at stoppe på så kort afstand, hvis bilen foran dig for eksempel bremser. Det bedste råd er derfor, at chaufføren overlader smartphonen til en medpassager, så chaufføren kan koncentrere sig fuldt ud om vejen."
Tjek reglerne for sikkerhedsudstyr
Forberedelse inden bilferien er også vigtigt for at sikre den bedste og mest sikre tur sydpå. Og når det kommer til sikkerhedsudstyr i bilen, så er der typisk andre regler i Sydeuropa end i Danmark.
"Hvis du fx skal til Frankrig eller Italien, så skal du have en selvlysende vest på, hvis du forlader bilen på motorvejen. Og i Bulgarien skal du også have forbindingskasse og brandslukker i bilen.
Derfor kan det være en god ide at tjekke reglerne, inden familien sætter sig godt til rette i sæderne og damper af sted. Reglerne kan findes på EU-Kommissionens nye applikation til smartphones, Going Abroad, som gør det lettere at gennemskue de 28 medlemslandes forskellige trafikregler.
Men husk at gøre det inden, du sætter dig i førersædet," siger Unn Wakefield fra Codan.
Codans råd til en sikker bilferie
Overlad navigering, styring af musik og så videre til en medpassager
Hold mange pauser. Lad være med at køre mere end maksimalt to timer uden minimum 10
Fastgør løs bagage, og anvend altid net eller gitter mellem bagage og bagsæde.
Hav styr på den maksimalt tilladte vægt for bagage i din bil (husk, at passagerer ikke
Spænd selerne på bagsædet uanset, om der sidder nogen. I nødstilfælde vil selerne holde
Husk at tjekke, at tagboksen er spændt korrekt, og at indholdet ikke overstiger
Kør eventuelt om natten, hvor børnene kan sove, og hvor trafikken er lettere end i
Efterlad ikke værdigenstande i bilen og slet ikke synligt fremme.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført for Codan af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-64 år i perioden 5.-11. december 2013.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Italien, direktør, interview, bilen, Frankrig, 2013, EU, chokolade, EU-Kommissionens, Google, december, selvstændig, trafikken, motorvej, FDM, ulykker, Bulgarien, bremser,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar