søndag den 6. juli 2014

Bank prisen på brugtbilen op

Xpress Bilsalg sælger din brugtbil for dig Det kan være en besværlig sag at sælge den brugte bil. Hvor meget skal den sættes til salg til, og får man den i det hele taget solgt. Svaret på de spørgsmål kan løses ved at sætte den til salg på Xpress Bilsalg, som drives af eBay, der i forvejen har BilBasen og bilsektionen under DBA som de største markedspladser for handel med biler i Danmark. Markedspladser hvor det er muligt at sælge bilen på den klassiske måde.

"Vi udbygger nu muligheden for de private bilsælgere ved at gøre Xpress Bilsalg endnu mere attraktiv. Forhandlere over hele landet mangler biler, og via Xpress Bilsalg får de mulighed for at byde på den brugte bil. Derfor får sælgeren den bedst mulige pris," siger Andrew Whitehair, direktør for eBays danske motordivision.

Markedssituationen er lige nu særlig gunstig, hvis du skal sælge din bil. Forhandlerne mangler nyere biler i stor udstrækning, og derfor er de meget interesserede i de biler, der bliver sat til salg via Xpress Bilsalg.
Og nu til den enkle måde at gøre det på. Via fire simple trin er bilen oprettet til salg på Xpress Bilsalg. Det hele tager 15 minutter, og har du brug for hjælp, så er et professionelt supportteam parat til at få bilen sat til salg. Bilen bliver sat til salg ved førstkommende auktion, eller hvornår det passer dig. Herefter byder op til 3.000 godkendte bydere på bilen, og herefter er budrunden forbi. Nu er det op til dig at vurdere, om du er tilfreds med prisen, og er du i tvivl, er der igen hjælp at hente hos Xpress Bilsalg support.

"Vi forventer, at rigtig mange danske bilsælgere vil benytte muligheden for en hurtig og enkel måde at få bilen solgt. Det tager maksimalt tre dage, men i mange tilfælde kan man gøre det fra én dag til næste, da vi har fem ugentlige budrunder i hverdagene," forklarer Andrew Whitehair.

Du finder Xpress Bilsalg her http://www.bilbasen.dk/xpress eller via DBA.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, bilen, markedsplads,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar