søndag den 27. april 2014

Kørsel i tyske firmabiler i Danmark

Det interesserer mange danskere, hvordan man kan komme til at køre i en tysk bil til billige penge. Svaret er: Ja, det er muligt, men reglerne skal overholdes. Lige så mange bliver skuffet over at høre, at man så enten skal flytte til Tyskland, finde en arbejdsgiver i Tyskland eller drive selvstændig virksomhed der.
Hovedreglen i den danske registreringsbekendtgørelse (§ 17) er, at man ikke må køre i en udenlandsk indregistreret bil, når man bor i Danmark. Bilen skal være dansk og dermed følge den høje danske indregistreringsafgift.

De gældende regler
På grund af en EU-dom blev reglerne lempet i 2006. Der er to muligheder for at køre i tysk firmabil, når man er bosiddende i Danmark: Bilen skal være en tysk firmabil, der "overvejende" anvendes i udlandet. Indenfor en periode på et år fra ansøgning om tilmeldelse til SKAT, skal bilen bruges overvejende i udlandet. "Overvejende brug i udlandet" betyder opfyldelse af kilometerkriteriet eller dagskriteriet. Hvis de to kriterier ikke er opfyldt, skal der normalt betales dansk registreringsafgift.
Bilen må i dette tilfælde benyttes i Danmark af den, der er beskæftiget i Tyskland og hans samboende familiemedlemmer.
En weekend-tilladelse er desuden en meget lidt kendt mulighed: Den bruges meget lidt, fordi den kun gives i meget få tilfælde til medarbejdere i tyske firmaer, der er bosiddende i Danmark. Forudsætningen er nemlig, at medarbejderen kun kører til sit danske hjem i weekenden og sædvanlige helligdage og ellers ikke benytter bilen i Danmark.

Tysk bil på danske plader
Det er muligt at få den tyske bil indregistreret på danske nummerplader. Det drejer sig i dette tilfælde om en tysk bil, der blot har betalt en dansk nummerplade. Udgifterne er p.t. ca. 8000 DKK.

Alligevel beskattet i Danmark
"Vi oplever, at adskillige danskere fokuserer på at køre i en stor tysk bil – og glemmer, at de skal betale skatten nøjagtigt, som hvis bilen havde været dansk", siger Dr. Lars Eriksen fra Dantax. Det hjælper ikke at tro, at man bare kan pille rosinerne af kagen og betale lav skat for firmabilen og så almindelig dansk skat af resten. "Den dansker, der betaler dansk indkomstskat og slutbeskattes i Danmark, skal også betale dansk indkomstskat af bilen, selvom den er tysk," slutter Dr. Lars Eriksen fra Dantax. Det betyder dansk indkomstskat efter de "almindelige" danske regler om 25 hhv. 20 % indkomstskat af den danske bruttolistepris, således med dansk moms og registreringsafgift.


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, bilen, EU, selvstændig, udland, virksomhed, 2006, penge, moms, SKAT, arbejdsgiver,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar