SEAT henter ekstra Mii hjem
Penge & Privatøkonomi har netop i samarbejde med Bil Magasinet kåret SEAT Mii som Danmarks bedste bilkøb. Og bilkøberne er tilsyneladende enige med eksperterne. Det antal Mii som SEAT i Danmark havde regnet med at sælge det første halve år af 2013, er således allerede revet væk. Derfor har forhandlerne presset på og får nu endnu flere af den lille, populære spanske tysker til landet
Den populære minibil SEAT Mii er en af grundene til, at SEAT i de første fire måneder af 2013 var det suverænt hurtigst voksende bilmærke i Danmark og mere end fordoblede salget i forhold til samme periode sidste år.
Og nu deler eksperterne igen bilkøbernes begejstring. Penge & Privatøkonomi har således i samarbejde med Bil Magasinet kåret SEAT som Danmarks Bedste Bilkøb.
Med Seat Mii får du en bil, der kører bedre og har højere komfort og sikkerhed end konkurrenterne. Samtidig er Mii'en den mest økonomiske bil på sigt, fordi den er billigere at køre i end de andre biler i kategorien, siger Mikkel Thomsager, chefredaktør for Bil Magasinet, om kåringen af SEAT Mii.
Klar til levering allerede nu
Forhandlere over hele landet har mærket interessen for SEAT Mii, og det i en grad, så de har været nødt til at presse på for at få flere SEAT Mii hjem. Det er nu lykkedes, og spritnye SEAT Mii er klar til levering fra begyndelsen af maj.
Hos SEAT i Danmark, der importerer Mii er man klar over begejstringen for den populære minibil, men ikke at det skulle komme til at gå så stærkt i 2013 også.
Vi regnede med, at det antal Mii, vi havde fået hjem, skulle holde til midten af juli. Men allerede i starten af året gik det stærkt, og vi fik de første henvendelser fra vores forhandlere om, at der nok ville blive brug for flere Mii, før end vi regnede med. Derfor har vi taget konsekvensen og trukket ekstra Mii til Danmark, så de er klar til levering allerede i begyndelsen af maj i stedet for til august, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.
SEAT Mii fås fra 79.900, og kan desuden som noget nyt for minibilerne leases fra 12.500 kroner i engangs-ydelse og fra 1.495 kroner per måned. En leasingaftale løber over 36 måneder og gælder op til 15.000 km per år.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, økonomi, 2013, chefredaktør, Seat,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar