Bilpriser.dk opfordrer til at læse det med småt, inden man lejer minibus eller bil i Tyskland
Som omtalt i sidste uge i pressen, kan der ifølge Bilpriser.dk være penge at spare ved at leje en minibus til ferien, hvis man er så mange, at man ikke kan være i én bil. Men man kan også komme galt af sted, fortæller en læser.
"Det er fuldstændigt rigtigt, at det er en god idé at leje minibus eller bil i Flensburg til ferien. Men... vi stod seks personer hos Avis i Flensburg lørdag morgen den 13. juni 2009 og kontrakten og en Mercedes-Benz Vito stod klar. Vi blev så spurgt hvor vi ville køre hen og svarede at vi skulle til Polen. Herefter fik vi at vide at det kunne der ikke være tale om , fortæller Uffe Sletting fra Hjallerup.
Han skulle på ferie i Polen med to venner fra Sjælland, to fra Trekantområdet og en fra Nordjylland.
"Ingen af de større udlejningsfirmaer ønsker, at deres biler kører til de tidligere østlande og Italien, da de ikke forventer at få bilerne retur ved eventuelt tyveri, fik vi at vide. Der var intet at gøre og vi måtte efterfølgende køre til Polen i tre halvgamle gulplade-biler. Turen forløb fint og vi fik alligevel en kanon tur , fortæller Uffe Sletting.
Han opfordrer til, at vi i det mindste får fælles regler inden for EU.
Moralen er: Læs det med småt, inden du lejer bil, opfordrer Bilpriser.dk
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar