Mange bilforhandlere kan ikke skaffe brugte biler. Det presser brugtbilpriserne på netauktionerne i vejret.
Det danske brugtbilmarked er støvsuget for gode, brugte biler. Salget af nye biler er faldet med 31 procent i årets første otte måneder, og det har givet færre byttebiler til nyvognsforhandlerne. Mange af landets bilforhandlere står derfor nu med halvtomme salgslokaler og udstillingspladser. For at skaffe brugte biler byder de hinanden op på landets bilauktioner:
For tre-fire måneder siden solgte vi en del biler under den vurdering, vore systemer anbefalede. Nu sælges de 2.000 til 4.000 kroner over vurderingen , fortæller salgsdirektør Morten Holmsten fra Autocom A/S.
Han anbefaler bilejerne at komme ud af røret nu, hvis de drømmer om en ny bil:
Der er rigtigt mange faktorer, der taler for at købe eller lease ny bil nu: Efterspørgslen efter brugte biler er i top, renten er i bund, og det vælter med gode tilbud om lempelig finansiering og gratis forsikring i halve og hele år , pointerer han.
Den gode, gammelkendte metode er naturligvis at besøge sin lokale forhandler, men den forhandler, der er mest interesseret i ens bil, kan lige så godt befinde sig et helt andet sted i landet:
Bilhandel er ikke kun lokal mere. I dag kan sælgeren befinde sig i Løgumkloster, mens køberen kan befinde sig i Helsingør. Man må bruge de kanaler, der bringer køber og sælger sammen, for eksempel en online bilauktion , tilføjer Morten Holmsten.
Thomas Hasemann, SH Bilsalg i Stenløse, etablerede sig som selvstændig den 1. juli i år. Han er en af de forhandlere, der mangler brugte biler:
"Lige nu mangler jeg 5-6 biler. Det har været værre, men det er lykkedes mig at opkøbe nogen her på det seneste gennem Autocom.dk, Sjællands Bilauktion og Bilsalg.dk, der sælger biler for Nordania Leasing og Leaseplan", fortæller han.
Thomas Hasemann sælger for tiden mange Peugeot'er, men han går ikke efter bestemte mærker eller modeller:
"Jeg køber og sælger alle slags biler. Jeg vil selvfølgelig gerne have biler på tre-fire år, men også biler tilbage til '99 kan gå an, hvis det er gode biler", siger han.
Han forretningsidé er enkel:
"Jeg vil gerne være den billigste. jeg skal helst ligge blandt de tre billigste på Bilbasen. Så kommer kunderne", fortæller han.
Hos Autohuset Vestergaard på Svendborgvej 90 i Odense, der sælger Ford, Fiat og Alfa Romeo, mangler man også brugte biler og har sågar været i Tyskland for at lede efter gode brugtbiler:
Vi mangler nyere Ford er og Fiat er fra 2003 til 2007. Den aldersklasse er der run på. Og på stationcars, fortæller salgschef Jens Rytter.
Det er private, der er i markedet efter biler til sig selv, og de efterspørger især benzinbiler. For to år siden skulle alt med et rat og fire hjul køre på diesel, men nu har folk lært, at det ikke passer. Det afhænger af folks kørselsmønster , tilføjer han.
Den stærke efterspørgsel lige nu er i øvrigt ikke den eneste grund til, at man med fordel kan sælge sin brugte bil nu:
Man skal ikke glemme, at leasingselskaberne om få måneder sender en bølge af brugte biler på markedet. Ved at sælge nu, kommer man dem i forkøbet , slutter Morten Holmsten.
Priseksempler fra Autocom.dk:
Toyota Avensis 2,0 Sol st. car:
Solgt 6. januar: 6/2006 kørt 122.000 km, solgt for 162.000 kr
Solgt 27. august: 7/2005 kørt 120.000 km, solgt for 169.500 kr.
VW Golf 1,9 TdI Trendline:
Solgt 5. marts: 8/2005 kørt 109.000 km, solgt for 139.500 kr.
Solgt 20. august: 5/2005 kørt 138.000 km, solgt for 141.000 kr.
Volvo V70 2,4 170 hk:
Solgt 4. februar: 5/2006 kørt 47.500 km, solgt for 244.000 kr
Solgt 19. september: 4/2006 kørt 44.000 km, solgt for 270.000 kr.
Peugeot 307 2,0 st. car:
Solgt 21. januar: 5/2005 kørt 83.000 km, solgt for 105.000 kr.
Solgt 5. august: 5/2005 kørt 99.400 km, solgt for 113.500 kr.
Alfa Romeo 156 2,0 TS Berlina 4-dr.:
Solgt 6. marts: 8/2002 kørt 139.000 km, solgt for 56.500 kr.
Solgt 17. august: 8/2002 kørt 140.500 km, solgt for 62.000 kr.
Yderligere oplysninger:
Morten Holmsten, 40 97 31 00
Billede kan downloades her:
ftp://presse:Presse123@87.48.155.100/Morten_Holmsten.jpg
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar