søndag den 26. juli 2015
Roskilde Festival belønner deleglade bilister med gratis parkering
Festivalgængere der kører sammen med GoMore får gratis parkering på Roskilde Festival og deltager samtidig i lodtrækningen om en specialdekoreret Volkswagen Roskilde Festival club up! i ét år.Det er et samarbejde mellem Roskilde Festival, GoMore og Volkswagen der er mundet ud i det gode tilbud til festivalgængerne. Der er reserveret 100 p-pladser på et lukket parkeringsområde kun 1.200 meter fra Orange Scene. For at få adgang til den gratis parkering og deltage i konkurrencen, skal man registrere sin køretur på uptur.dk. På dagen for turen modtager man en voucher på e-mail, der fungerer som adgangsbillet.
"En roadtrip med nye venner med vinduerne rullet ned og god musik på anlægget er den bedste måde måde at starte en festival," siger Mikkel Marius Winther, marketingchef i GoMore. "For mange er bilen et bedre alternativ til bus og tog, især hvis man skal have meget bagage med. Og så er det positivt at Roskilde Festival vælger at belønne dem der kører sammen, så vi får mindre forurening og trængsel på vejene."
Gratis kaffe på vejen
Alle der kører med GoMore får gratis kaffe på Q8 tankstationer i hele landet, og dette tilbud gælder også i festivaldagene. Så der skulle være rig mulighed for at hygge sig med sine rejsekammerater på turen.
Læs mere her
tags: bilen, lodtrækning, Roskilde, konkurrence, Q8, Volkswagen, kaffe,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar