$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Højpræcisionskort er absolut nødvendige til automatiseret kørsel. Bosch bruger kort fra TomTom i sine automatiserede testkøretøjer. Motorveje og motorvejslignende veje i Tyskland skal digitaliseres for automa-tiseret kørsel inden udgangen af 2015. Kort til højautomatiseret kørsel kræver decimeters nøjagtighed. Samarbejde vil resultere i innovative koncepter for billokaliseringUdviklingen af automatiseret kørsel er et puslespil med mange brikker. Sam-men med den hollandske kort- og trafikinformationsudbyder TomTom kommer Bosch tættere på det komplette billede. Begge virksomheder har aftalt at samar-bejde om kortdata til højautomatiseret kørsel. TomTom udarbejder kortene, mens Bosch ud fra systemudviklingsarbejdet definerer krav til nøjagtighed og indhold. Bosch bruger allerede kortene til testkørsel med sine automatiserede testkøretø-jer på motorvej A81 i Tyskland og i USA (I280). "Kun med meget nøjagtige kort kan vi køre automatiseret på motorvejen fra 2020", siger Dr. Dirk Hoheisel fra le-delsen hos Bosch og fremhæver således samarbejdets betydning. "Inden ud-gangen af 2015 vil vi have nye, meget nøjagtige kort over alle motorveje og mo-torvejslignende veje i Tyskland for automatiseret kørsel", siger Jan Maarten de Vries, Vice President Automotive fra TomTom. Vejdækningen vil efterfølgende blive udvidet til resten af Europa og Nordamerika.
Flere kortlag og klart større nøjagtighed
Kort til højautomatiseret kørsel adskiller sig primært på to punkter fra kort til nu-værende navigationssystemer. For det første er nøjagtigheden markant højere ned til decimeterpræcision, og for det andet består kortmaterialet til højautomati-seret kørsel af mange lag. Det traditionelle basisnavigationslag anvendes til at beregne ruten fra A til B inkl. rækkefølgen af de veje, der skal køres på. Ved hjælp af lokaliseringslaget beregner en automatiseret bil sin nøjagtige position i en vognbane. Den sammenligner f.eks. informationer om objekter, den har mod-taget via omgivelsessensorerne, med de tilsvarende informationer i lokalisering-slaget. Derved bestemmer bilen sin relative position i forhold til disse objekter. Planlægningslaget, der ligger derover, indeholder ikke kun attributter som vogn-baneafmærkninger, trafikskilte eller fartbegrænsninger, men også 3D-informationer om vejgeometri inkl. kurver og hældninger. Ved hjælp af planlægningslaget kan en automatisk kørende bil f.eks. bestemme, hvornår den skal skifte vognbane.
Det er vigtigt for sikkerhed og komfort ved højautomatiseret kørsel, at kortmaterialet ajourføres. De seneste informationer om bilkøer, ulykker, vejarbejde eller fartbegrænsninger skal være til rådighed for den højautomatiserede bil i rette tid. Kun derved kan bilen vælge den bedste proaktive kørestrategi. Bosch og TomTom satser her på flere elementer for at holde kortdataene up to date:
TomTom's kortlægningsflåde vil fortsat være regelmæssigt i trafikken og nøjagtig kortlægge nye veje og ruter. For også at registrere kortsigtede ændringer i vejbil-ledet som bilkøer eller nye vejskilte planlægger TomTom og Bosch at anvende andre bilflåder med de nødvendige sensorer. Informationer om ændrede vejfor-hold, der er indsamlet på denne måde, vil blive overført til en server, verificeret og registreret i den digitale kortdatabase. Det opdaterede kort vil så blive leveret til en højautomatiseret bil, der således får trafikinformationer, der går ud over sensorernes rækkevidde.
Udvidelse af det eksisterende, succesfulde partnerskab
For Bosch og TomTom betyder samarbejdet om kort til højautomatiseret kørsel en udvidelse af det allerede eksisterende, succesfulde partnerskab. TomTom le-verer også dynamiske kortinformationer via en serverforbindelse til Connected Horizon fra Bosch dog uden lokaliseringslag. Connected Horizon gør det såle-des muligt at forudsige vejen forude og tilpasse kørestrategien derefter. Denne løsning blev demonstreret for første gang i 2014 på IAA Commercial Vehicles i Hannover. Systemet registrerer tidligt potentielle farlige steder bag bjergtoppe el-ler starten på en bilkø og reducerer automatisk bilens hastighed i god tid. Derved reduceres risikoen for påkørselsuheld betydeligt. Desuden opnås der en mere regelmæssig kørsel, der samtidig øger bilens komfort og effektivitet.
Læs mere her
tags: USA, Tyskland, Europa, bilen, 2020, 2020, trafikken, virksomhed, motorvej, ulykker, Motor, strategi, Bosch, database, 2014, stemmer,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar