Når 900.000 danskere om kort tid pakker bilen og drager afsted på vinterferie, risikerer mange af dem at bilens batteri sætter ud på vejen. Det er særligt børnefamilier, der er glade for den frihed, som bilen giver når skiferien står for døren. Men hvad de ikke ved er, at kulden er hård ved bilens batteri. Så hård at, hver tredje vejhjælpsassistance går til starthjælp. Inden du kører mod de norske og svenske fjelde eller de snedækkede alper, kan du slippe for en ufrivillig pause ved at gøre bilens batteri klar til årets skitur. Mange kører nemlig rundt med et bilbatteri, der risikerer at sætte ud, når det bliver koldt. Batteriets kapacitet falder nemlig i takt med at temperaturen går samme vej. I værste fald kan et afladet batteri fryse i stykker ved bare få minusgrader. Er dit batteri yngre end fem år, kan du formentlig nøjes med en god opladning inden du drager afsted med pakket bil.
OPLAD BATTERIET INDEN AFREJSE
Max Hemmingsen fra Exide Technologies mener, at det bedste du kan gøre for dit bilbatteri er, at oplade det derhjemme med jævne mellemrum i løbet af vinteren. Så har man det ekstra, der skal til, når bilens skal koldstartes.
En hjemmelader kan købes for en mindre sum. Her gælder tommelfingerreglen, at pris og kvalitet går hånd i hånd. De bedste hjemmeladere er de såkaldte intervalladere, der kører i en cyklus, hvor batteriet får den bedst mulige opladning afhængig af batteritype og temperatur. Disse intelligente ladere lukker selv ned, når opladningen er færdig, og de kompenserer for temperaturudsving, da batteriet oplader forskelligt alt efter temperatur. Et eksempel er Exides intelligente batterioplader, der er bygget til optimal opladning af både almindelige og start-stop batterier, og som Norges Automobilforbund tidligere har udpeget som markedets bedste.
FIRE GODE RÅD FRA EXIDE TECHNOLOGIES
Udnyt de snefri og forholdsvis milde dage nu, til at gøre bilen fuldstændig klar til skituren.
1. Oplad selv dit batteri før turen
Brug en hjemmelader et par gange i løbet af vinteren. Hvis du typisk kører korte distancer, og bilen ofte startes kold fra gaden kan batteriet blive en anelse træt. Har man et forholdsvist nyt batteri, burde det kunne klare vinterkulden, men er det et par år gammelt, bør du oplade batteriet manuelt med en hjemmelader. Se hvordan du bruger en hjemmeoplader i denne video: http://exide.dk.loopiadns.com/produkter/laddare
2. Tjek at kileremmen er stram nok. Er den slap, lades batteriet ikke nok.
3. Tjek at kabelforbindelserne til batteriet er rene. Er der ir eller rust på polerne, kan du vaske det væk med varmt vand og smøre dem ind i syrefri fedt.
4. Efterfyld vand på batteriet. Batteriet er fra fabrikken påfyldt blandt andet svovlsyre og demineraliseret vand - vandet kan forsvinde efterhånden efter mange opladninger. Kan batteriet åbnes, kan du kontrollere væskeniveauet og efterfylde med destilleret vand.
Kilder:
DFDS Seaways: 1,7 millioner danskere tager på skiferie hvert år.
VisitSweden: 54 procent af de skiglade danskere vælger at køre selv på skiferie.
FDM Vejhjælp: Hver femte assistance omhandler starthjælp og tallet stiger til hver tredje i januar og februar måned.
Læs mere her
tags: Norge, bilen, LO, OL, FDM, DFDS,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar