BMW 2-serie Cabriolet afløser den populære BMW 1-serie Cabriolet, som er solgt i mere end 130.000 eksemplarer på verdensplan. Bilen lanceres med fire forskellige, opgraderede motorer, alle med BMW TwinPower Turbo-teknologi. I forhold til forgængeren er både forbruget og CO2-udledningen reduceret markant.
Den samlede vægt er ligeledes reduceret, samtidig med at karrosseri-stivheden er øget.
BMW 220d Cabriolet: 190 hk, 0-100 km/t på 7,5 sek., forbrug ved blandet kørsel er 22,7 km/l, og CO2-udledningen er 116 g/km.
BMW 220i Cabriolet: 184 hk, 0-100 km/t på 7,5 sek., forbrug ved blandet kørsel er 15,4 km/l, og CO2-udledningen er 152 g/km.
BMW 228i Cabriolet: 245 hk, 0-100 km/t på 6,1 sek., forbrug ved blandet kørsel er 14,7 km/l, og CO2-udledningen er 159 g/km.
BMW M235i Cabriolet: 326 hk, 0-100 km/t på 5,2 sek., forbrug ved blandet kørsel er 11,8 km/l, og CO2-udledningen er 199 g/km.
Bilens længde er 4.432 mm (+72 mm ift. forgængeren), og bredden er 1.774 mm (+26 mm).
Bagagerummet er på 335 liter (+30 l). Hvis kalechen er nede, er bagagerummet 280 liter (+20 l).
Kalechen (soft top) fås i fire forskellige farver, og kan åbnes på 20 sekunder ved en hastighed op til 50 km/t.
Bilen bliver produceret i Leipzig, og har verdenspremiere på Paris Motor Show i starten af oktober.
Lanceringen i Danmark er ultimo februar 2015.
For mere information og billeder i high res: www.press.bmwgroup.com
BMW Group
Med de tre mærker BMW, MINI og Rolls-Royce, er BMW Group verdens førende, premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. Som en global koncern har BMW Group 29produktionsanlæg i 14 lande, og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.
I regnskabsåret 2013 solgte BMW Group 1,963 millioner biler og 115.215 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat var 7,91 mia. euro, med en samlet indtægt på 76,06 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2013 en global arbejdsstyrke på 110.351 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, CO2-udledning, regnskab, 2013, CO2-udledningen, december, BMW, Cabriolet, teknologi, bagagerum, Rolls-Royce, Motor, strategi, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar