Volkswagen Danmark har øget udleveringen af nye biler med 26,7 procent i de fire første måneder af 2011, sammenlignet med samme periode sidste år. Ser man isoleret på april måned topper Volkswagen den danske salgsliste med i alt 1.065 udleverede biler. Tendensen gør sig ikke kun gældende i Danmark, på verdensplan har mærket i alt udleveret 1.66 millioner biler til kunder, hvilket er en procentuel stigning på 11,2.
Vejen til vækst
Samlet set har Volkswagen Personbiler udleveret 4.294 nye biler i 2011 og kigger man isoleret på salgstallene fra april måned ligger mærket øverst i salgsstatistikken med 1.065 udleverede biler. Sammenlignet med sidste års tal er det en procentuel stigning på 26,7 procent fra 1. januar i år og frem til 1. maj - vel og mærke i et vækstmarked præget af stærk konkurrence.
Bag tallene ligger en målrettet strategi, hvor Volkswagen Danmark dels har tilpasset priserne på en lang række modeller og kontinuerligt har været et af de bilmærker, der har introduceret flest nye modeller på det danske marked. Det sidste år har man således haft hele seks nye introduktioner, bl.a. den nye Passat og Caddy, der begge er blevet meget godt modtaget af de danske bilkøbere. Hertil kommer en række varianter, som fx Polo BlueMotion og Polo GTI. Volkswagen planlægger også fremadrettet at tilbyde de danske bilister markedets bredeste sortiment. I resten af 2011 planlægger Volkswagen således at introducere 5 nye modeller på det danske marked: en ny Tiguan, Polo Cross, Golf Cabriolet, Passat BlueMotion og nyfortolkningen af den klassiske Boble - The Beetle.
Kundefokus er det nye sort
Bilsalg handler ikke kun om at tilbyde kvalitet, et bredt udvalg og en fornuftig pris, men også alle de ydelser og services, der er knyttet til bilerne. Derfor har Volkswagen Danmark stillet skarpt på kundetilfredsheden, der vil være mærkets fokusområde de kommende år. Volkswagen Personbilers danske direktør, Ulrik Schönemann udtaler: "Det er flotte tal vi oplever for tiden og det er godt at se, at vores hårde arbejde bærer frugt. Når det er sagt ved vi godt, at der også er områder vi kan blive bedre på. Vores fokusområde skal derfor i stigende grad være at tilbyde alle vores kunder markedets bedste service. Lige nu har vi gode produkter og meget fornuftige priser, og vi skal også have tilfredse kunder i alt hvad vi gør. På værkstedet og i salgslokalet. Vi skal på alle niveauer gøre os fortjent til, at danskerne også fremadrettet vælger Volkswagen. Derfor er kundeservice vores helt centrale fokusområde de næste år."
Tallene er hentet fra bilstatistik.dk d.d.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, direktør, Cabriolet, strategi, konkurrence, GTI, Volkswagen, frugt,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar