Først kom stormen Bodil, nu kommer masser af dage med vådt vejr og salt. Den perfekte rustbombe, advarer Applus Bilsyn.
Danske bilejere er i fuld gang med at forberede bilen mod sne, sjap, slud og salt. Applus Bilsyn oplever i øjeblikket masser af kunder, som bestiller et vintertjek. Det er en god idé også selvom der endnu ikke falder sne lige her og nu."Hovedparten af rust på biler opstår i løbet af vinteren, men det er ikke kun i forbindelse med sne og is. Den væsentligste forudsætning for rustdannelser er vand, fugt og salt, og det er netop det, vi kan se frem til det næste stykke tid. Det er en sprængfarlig cocktail. I øjeblikket får vi mange henvendelser fra folk, der gerne vil have et tjek af bilen før, der falder sne. Vi har også mange, der får bilen rustbeskyttet. På den måde bliver det nemmere at vedligeholde bilen og bevare dens værdi," siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.
Vådt vejr på vej
Ifølge DMI's prognose kan danskerne se frem til temperaturer på 7-8 grader i dagstimerne og ned til frysepunktet henover natten de kommende 14 dage. Samtidig falder der masser af regn. For at undgå glatføre vil mange veje blive strøet med vejsalt.
Forbyg med kontrol
"Hvert år begynder mange biler at ruste i denne tid, fordi de ikke undersøges i tide. Når der bliver kastet vejsalt på vejene i december og januar, forstærkes rustangrebene. Bilernes fabriksbeskyttelse forringes på længere sigt, når det beskyttende lag forsvinder. Folk skal være opmærksomme på, at deres bil holder længere, hvis de forebygger med kontrol og beskyttelse i stedet for at vente til, at der opstår skader, der skal repareres," påpeger Per V. Rasmussen, Applus Bilsyn.
Her opstår rusten
Rust på bilen kan komme alle vegne, men mest udsat er undervognen, der vedvarende udsættes for vand, salt og stenslag. Ifølge Teknologisk Institut kan rust på bl.a. bremserør, styretøj, bagbro, forbro eller ophæng til hjul skade bilens sikkerhed.
Faktaboks: Rustattest med store rabatter
Applus Bilsyn leverer Rustattesten med og uden syn af bilen. Prisen er 399 kr., dog er der 200 kr. i rabat, hvis Rustattesten udføres i forbindelse med et bilsyn. Applus Bilsyn giver en rabat på 600 kr. på rustbeskyttelse hos Dinitrol.
Billedtekst
Den væsentligste forudsætning for rust er vand, fugt og salt, oplyser Applus Bilsyn. Og det er netop hvad, vi kan se frem til i de kommende uger.
Læs mere her
tags: direktør, bilen, december, DMI, storm, Teknologisk Institut, bremser, undervognen, rustbeskyttelse, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar