fredag den 26. juli 2013

Kamera i bilen: ny trend i Danmark

På Youtube og nyhedssiderne kan man se mennesker, som har monteret et videokamera i forruden på deres bil. Herfra optages trafikken, der ikke altid viser sig fra sin gode side. En trend, som allerede er populær i udlandet.

Trafikforhold i lande som Rusland, Kina og Polen er langt fra sammenlignelig med Danmark. Store trafikale problemer og forsikringsforhold i for eksempel Rusland gør, at de har fundet det nødvendigt at installere et kamera i deres biler.

Men hvorfor skal danske biler udstyres med kamera i forruden, når de fleste af os, der daglig nedslider det danske vejnet, overholder trafikkens reglement

Det skal vi af to grunde: Du skal have beviser i tilfælde af uheld, hvor der ingen vidner er til stede. Og så skal kameraet fungere som dokumentation, hvis du ser en billist, der ikke overholder trafikkens regler og som derfor er til fare for andre.

Som en ekstra feature kan du blandt andet filme ferieturen og det smukke landskab. Nøjagtig som det kendes fra programmet Se Danmark fra Togsiden på DR2. Her kan du følge et tog fra station til station gennem det danske land.

Brian Dam fra hjemmesiden Mrperfect.dk fortæller, at nogle benytter kameraet med 230v strømforsyning lige fra simpel overvågning af garage og indkørsel til pengekassen i sportshallens kantine.

- Salget af videokameraer til bilen er steget med over 150 procent det seneste år, fortæller Brian Dam til e-bil.dk.

Er det lovligt
Ja, det er fuldt lovligt. Man må godt filme på offentlig vej. Præcis som hvis du filmer med din mobiltelefon eller håndholdte kamera. Erik Frodelund fra Familieadvokaten.dk skriver følgende.
Som udgangspunkt har man ret til at tage billeder af folk på offentlige steder, men denne ret kan ikke bruges til frit at offentliggøre alle de billeder, som man tager. Man må fx ikke offentliggøre fotos, hvor man har zoomet ind og taget et nærbillede af en topløs pige på en strand, men derimod må man offentliggøre et oversigtsbillede, hvor pigen og mange andre badegæster er på.

Hvem skal se optagelserne
Skulle et uheld eller en lovovertrædelse finde sted, så kan politiet og forsikringsselskabet finde optagelserne interessante. Politiet har naturligvis ikke ressourcer til, at privatpersoner henvender sig med småforseelser.
Som med anden ny teknologi skal den sunde fornuft være i højsædet. Videokameraet skal ikke misbruges, som man så det, da mobiltelefonen kom på markedet.

Hvad skal man så vælge
Vi har testet et Portable Car Camcorder fra Carcam, som er udlånt af webshoppen www.mrperfect.dk.

Førstehånds indtryk
Kameraet og det tilhørende tekniske data virker meget robust. Der er en lille 2 -skærm i farver, som svarer til en mobiltelefon. Menuen er desværre ikke på dansk. Men er man en smule fortrolig med brugen af internet, er den engelske menu nem og overskuelig.

For at blive fortrolig med det nye kamera, behøver du ikke sidde ude i din bil. For med det medfølgende USB-kabel, kan du lade batteriet op i din computer og samtidigt indstille features som for eksempel tid, dato og format.

De tekniske data finder du til sidst i artiklen.

On the road!
Med den medfølgende holder med sugekop og lås, er du sikker på, at kameraet ikke slipper ruden.
Optagelsen starter, når kameraet tændes. Hvis man ikke vil optage til start, klikker du på ok-knappen og optagelsen vil stoppe. Hvis du igen ønsker at optage, klikker man igen på ok-knappen. Kameraet kan indstilles til at optage i 2,5 eller 10 minutters-filer, så du ikke skal redigere en stor fil på for eksempel 30 eller 60 minutter. Du har muligheden for at sætte den til Off. Så optager du i én stor fil. Og det er bedre, hvis du ønsker at se hele optagelsen på én gang.

Optagelse i dagslys
I den dyreste version kan du optage i HD 1920x1080P, hvilket fungerer sublimt sammen med det indbyggede anti-shake, så optagelsen ikke ryster, når du kører. Og med et 140-graders bredt optagerfelt er du dækket godt ind. Kameraet fanger nemlig mere, end du selv lægger mærke til på vejen.

Optagelse i mørke
Indbygget i kameraet er en såkaldt Auto Night Mode , som virker når mørket falder på. Det slår ikke selv til, men med et klik på kameraet, så er Night Mode aktiveret. Herfra vil de to LED lyse.

At lægge optagelsen ind på din pc
Med det medfølgende kabel kan du tilslutte dit kamera direkte til din pc. På samme tid oplades batteriet. Din computer vil automatisk finde SD-kortet i kameraet. Herefter kan du selv bestemme, hvor på pc en det skal placeres. Nemt og hurtigt.

Specifikationer
:: Optager med en opløsning på 1920*1080 pixel, FullHD 1080p
:: Opløsningen kan nemt justeres efter behov
:: Indbygget mikrofon
:: Kommer med 2" TFT-skærm, der kan rotere 270 grader
:: Kan optage film og tage billeder
:: Billeder på op til 12 MPixel
:: Kameraet kan tilsluttes direkte til din pc via USB, så filmene nemt kan afspilles
:: Har Auto Nightmode
:: Understøtter motion detection
:: Indbygget anti-shake
:: Kan benyttes med MicroSD-kort op til 32 GB. (Husk, du skal have et SD-card Class 6, hvis du skal optage i Fuld HD)
:: Indbygget Li-Ion batteri, så for eksempel film kan afspilles uden ekstern strøm
:: Kan indstilles til at optage automatisk, så snart bilen tændes
:: Brugerinterface på engelsk
:: Størrelse: 7,7 x 5 x 2,5 cm.

Vi anbefaler, man får et kamera i bilen. Både for din egen skyld, men også i tilfælde af, du skulle opleve noget, hvor en optagelse vil hjælpe dig eller andre.

Hvad er e-bil.dk
e-bil.dk Danmarks nye mødested for alle bilinteresserede!

På e-bil.dk er alle bilmærker repræsenteret. Uanset om du leder efter den toptunede gaderacer, den dyre klassiker eller den typiske familiebil. Der er plads til alle som elsker deres biler, og gerne vil dele den glæde og erfaring de har opsamlet omkring deres bilmærke. Men der er naturligvis også plads til den uerfarne førstegangskøber, der blot ønsker råd og vejledning om drømmebilen.

Det er både gratis og nemt at komme i kontakt med andre bilentusiaster på e-bil.dk.

Læs mere her

tags: Danmark, internet, Polen, bilen, politi, Rusland, Kina, trafikken, forsikringsselskab, udland, computer, penge, Youtube, teknologi, overvågning, videokamera, privatperson, kamera, strømforsyning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar