Da Hjørring Kasernes 37 puljebiler for nylig skulle have sommerdækkene på, var opgaven lagt ud til Euromasters lokale dækcenter. Den blev løst på en fredag, hvor kasernen undtagelsesvis var så godt som lukket, og hvor bilerne derfor var hjemme. Dermed kunne de mange skift klares på en enkelt dag.
Arbejdet blev udført af centerleder Torben Madsen samt montørerne Erik Fredborg og Martin Larsen fra Euromaster på Fanøvej i Hjørring, der to dage før havde afbalanceret og pumpet størstedelen af sommerdækkene samt læsset servicevognen. Dagen startede med, at Torben Madsen aflæste bilernes kilometerstand og noterede vinterdækkenes mønsterdybde, så man løbende kan følge slitagen og udskifte dæk med under 3 mm mønster. Samtidig kl. 6 om morgenen begyndte de to medarbejdere at læsse sommerhjul af servicevognen, og syv minutter senere var de i færd med at skifte de første.
For at centret kunne holde åbent på dagen, kørte jeg tilbage til Fanøvej kl. 7.30, mens Erik og Martin fortsatte dækudskiftningen. Alle vinterdækkene blev kørt retur til vores dækhotel, hvor de bliver opbevaret, til de atter skal monteres. Vi skulle tre ture frem og tilbage, før alle hjul var skiftet klokken 14.00. Det var fint at kunne skifte alle dækkene, mens bilerne holdt parkeret i nydelige rækker på den betonbelagte parkeringsplads. Her var de lige til at gå til, fortæller Torben Madsen.
--
Fakta
Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. Det lokale dæk- og autoservicecenter er beliggende på Fanøvej 16 i Hjørring. www.euromaster.dk
--
Billedtekster
Foto 1: Opgaven blev løst på en fredag, hvor kasernen undtagelsesvis var så godt som lukket, og hvor hovedparten af bilerne derfor var hjemme.
Foto 2: Bilerne holdt parkeret i nydelige rækker på den betonbelagte parkeringsplads. Her var de lige til at gå til, fortæller centerleder Torben Madsen fra Euromaster i Hjørring.
Læs mere her
tags: euro, Torben Madsen, Hjørring, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar