Leon-familien udvides for første gang i historien med den nye SEAT Leon SC, der er en sportslig og kompakt model med tre døre. Den kommende nyhed har været igennem en stor test, hvor alle bilens systemer er testet ved krævende temperaturer under frysepunktet.
Forud for lanceringen af modellen har SEAT ingeniørerne sendt den helt nye Leon SC gennem de sidste konstruktions- og udviklingsmæssige testforløb under de krævende temperaturer under frysepunktet oppe ved polarcirklen. I forbindelse med den meget omhyggelige testproces presser SEAT ingeniørerne prototyperne af Leon SC til det yderste i forbindelse med de afsluttende kvalitets- og betjeningstests af mange af bilens systemer og funktioner. Det drejer sig fx om betjeningen af viskerne, låsene, åbning og lukning af døre, varmesystemet, systemerne til forbedret vejgreb og stabilitet og meget andet, som alt sammen er en del af ingeniørernes dedikerede tilgang til udviklingen af en enestående bil med en kvalitet helt i top.
Den nye SEAT Leon SC hviler i sin egen særlige karakter. Leon SC Sports Coupé er en imponerende, kompakt 3-dørs bil, som på perfekt vis udtrykker SEATs designsprog. Den er ekstra sportslig på vejen uden at gå på kompromis med anvendeligheden i hverdagen. Bilens funktionelle interiør med en overbevisende kombination af fremragende håndværk og førsteklasses materialer har masser af plads til alle personerne i bilen. Med en volumen på 380 l er bagagerummet generøst, som det også er tilfældet i modellen med fem døre.
Den nye Leon SC er designikonet i modelrækken. Den udstråler på en perfekt måde kerneværdierne hos SEAT mærket design og dynamik, teknologi og kvalitet til en fair pris", udtaler James Muir, som er President hos SEAT S.A. "Historien om den nye Leon er tæt forbundet med rendyrket køreglæde, uden at føreren skal gå på kompromis med et højt niveau af anvendelighed i hverdagen. Også med Leon SC er vi forblevet tro mod dette succesfulde princip, og vi har endda gjort det endnu mere raffineret på alle vigtige områder".
Den nye SEAT Leon SC er spækket med højteknologisk udstyr, som omfatter topmoderne infotainment-systemer, intelligente assistentsystemer, systematisk letvægtskonstruktion, undervogn med perfekt opsætning og den nyeste generation af motorer. Alle motorer har direkte indsprøjtning og turbolader, og de kombinerer fremragende effektivitet og raffineret dynamik. TSI- og TDI-motorerne med en slagvolumen mellem 1.2-2.0 l har en ydelse på mellem 86-184 hk. Med 1,6-liters TDI-motoren med 105 hk og start-stop-system kører bilen hele 26,3 km/l ved blandet kørsel, hvilket svarer til CO2-emissioner på kun 99 g/km.
Som det er tilfældet med den 5-dørs Leon, er Leon SC tilgængelig i udstyrsversionerne Essence, Reference og Style samt den sportslige FR-version.
"Med den lidt kortere akselafstand er Leon SC det mest sportslige og følelsesbetonede medlem af Leon-familien. Den føles som en sportscoupé, men har alligevel imponerende funktionalitet", udtaler Dr. Matthias Rabe, som er Vice President of Research and Development hos SEAT S.A. "Ved hjælp af en hel del finjusteringer har vi været i stand til at kombinere en stærk, sportslig karakter og præcise køreegenskaber med en markant forøgelse af komfort og anvendelighed. Leon SC er endnu et eksempel på, hvordan SEAT bruger teknologierne fra Volkswagen Group til at udvikle biler, der er unikke for SEAT".
Den nye Leon SC introduceres hos de danske forhandlere til maj og starter ved kr. 184.900,-
Læs mere her
tags: bilen, teknologi, bagagerum, sprog, Volkswagen,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar