lørdag den 9. marts 2013

Bridgestone meddeler udvikling af Stort & Smalt koncept dæk - For at opnå enestående niveauer af brændstofeffektivitet og sikkerhed

Bridgestone Corporation informerer om succesfuld udvikling af det nye Stort & Smalt koncept dæk . Koncept dækket repræsenterer en ny kategori af dæk, der er smallere og har en større diameter end konventionelle dæk. Konceptdækket er skabt som en ny miljøteknologi, der kan gøre dæk i stand til at bidrage med realiseringen af et bæredygtigt samfund.

Teknologien bag Stort & Smalt konceptet hjælper biler til at opnå bedre brændstofeffektivitet og derved bidrage til reducerede CO2 emissioner. Dækket er kendetegnet ved at anvende højere dæktryk end konventionelle dæk, og designet omfatter desuden ny slidbanemønster teknologi samt nye gummiblandinger, udviklet specielt til disse dæk. De nye innovative teknologier der er anvendt i Stort & Smalt koncept dækket, gør det muligt at opnå væsentligt lavere rullemodstand og betydeligt højere niveauer af vejgreb på våd vej.

Selskabet fremskynder udviklingen af denne teknologi og har planer om hurtigt at sætte den i praktisk brug. Mulige anvendelser for denne teknologi kunne være en helt ny kategori af dæk, som en del af Bridgestone s ECOPIA familien af brændstofeffektive dæk. Denne nye teknologi kan også blive introduceret som originalmontering på kommende generationer af biler eller andre køretøjer.

Stort & Smalt koncept dækket vil blive udstillet på Bridgestone s stand på den 83. udgave af den internationale biludstilling i Genève, der afholdes fra den 5. marts.

Som verdens førende dækproducent, arbejder Bridgestone hen imod udelukkende at anvende 100% bæredygtige materialer og reducerede CO2 emissioner, gennem forbedret brændstofeffektivitet. Vi er overbeviste om at dette vil gøre det muligt for os fortsat at levere verdensklasse dæk produkter der også er bæredygtige, både fra et forretnings- og miljømæssigt perspektiv. Selskabet vil fortsætte med at accelerere udviklingen af forskellige teknologier, med det formål at kunne bidrage til realiseringen af et bæredygtigt samfund.

Karakteristika ved den nye teknologi

1. Miljømæssige præstationer
Ved at give dækket en større vertikal diameter og øge dæktrykket, er det muligt at reducere ændringer af kontaktfladens form, den del af dækket der kommer i kontakt med underlaget. Ved en yderligere optimering af dækkets opbygning samt anvendelse af passende materialer, har vi opnået en reduktion af rullemodstanden på ca. 30 %, sammenlignet med en konventionel dækdimension (175/65R15). Ved at gøre dækket smallere, opnås desuden en betydelig reduceret luftmodstand, en væsentlig faktor der må tages med i betragtning når der arbejdes med at reducere brændstofforbrug. Af disse årsager, vil dæk der anvender denne teknologi, kunne påberåbe sig brændstofeffektivitet der overgår de, allerede meget effektive, produkter som Bridgestone har på markedet nu.

2. Sikkerhed
De smallere dæk, udviklet med denne teknologi, hjælper til at reducere det tryk som vand på vejen skaber mod dækket, ved kørsel i regnvejr eller andre våde forhold. Dækket er desuden designet med en kontaktflade der er længere end normalt og som yder et højere tryk mod vejbanen, hvilket hjælper disse dæk til at forhindre vand i at akkumuleres mellem dæk og vej. Disse særlige egenskaber samt de fordele dækkets nyudviklede slidbanemønster og gummiblandinger giver, gør at der opnås forbedret vejgreb på våd vej på ca. 8 %, sammenlignet med konventionelle dæk til fordel for sikkerheden.

Henvisning
Udvikling af Stort & Smalt koncept dækket er et af Bridgestone s initiativer der skal hjælpe til at opnå selskabets målsætning om at bidrage til det globalt vedtagne mål (50 % reduktion i CO2 emissioner) som er defineret for hele Bridgestone gruppens indsats hen imod dets langsigtede miljø vision.


Læs mere her

tags: teknologi, Genève,, brændstof, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar