Skift batteriet i din elbil på fem minutter og kom hele landet rundt uden støj og røg.
Sådan lyder tilbuddet til eksisterende og kommende elbilister, som nu kan skifte batteri på Fyns første batteriskiftestation.
Fredag 24. august blev batteriskiftestationen ved afkørsel 45 Nyborg Øst indviet. Batteriskiftestationen giver elbilister i biler med udskifteligt batteri fri mobilitet på det meste af Fyn, og er samtidig med til at binde Danmarks tre største byer sammen i et elbilnetværk som snart dækker det meste af Danmark.
Batteriskiftestationerne placeres strategisk langs de danske hovedfærdselsårer, og her kan ejere af Renault Fluence Z.E., verdens første elbil med udskifteligt batteri forlænge elbilens rækkevidde ved at udskifte det afladte batteri med et friskt på fem minutter. Det hele foregår automatisk, mens føreren bliver siddende i bilen.
Stationen blev torsdag indviet af Nyborgs Borgmester Erik Christensen, som også glæder sig over at elbilen nu er blevet et reelt alternativ til benzin- og dieselbilerne:
- I Nyborg er vi meget optaget af at sikre et godt og bæredygtigt miljø. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Better Place om at udbrede infrastrukturen, så vi kan få flere elbiler på de danske veje. Vi ser os selv som en grøn kommune, og derfor har vi også gang i rigtig mange forskellige energibesparende projekter i kommunens mange bygninger. Vi er med i flere andre elbilprojekter, hvor både vores ansatte og borgere tester forskellige muligheder af. Blandt andet tester vores hjemmepleje elbiler for at se, om det er et muligt grønt og miljørigtigt alternativ, siger Erik Christensen, borgmester Nyborg Kommune.
Batteriskiftestationerne udgør sammen med hundredvis af offentlige ladestandere det netværk, der gør elbilen til et reelt alternativ til benzinbilen. Forud er gået et stort og komplekst udviklings- og testarbejde for at sikre høj driftskvalitet og en god oplevelse for bilisterne:
- Det er et stort skridt i vores arbejde mod at tilbyde danskerne muligheden for at køre elbil uden at gå på kompromis med rækkevidden. Der ligger mere end fire års internationalt udviklingsarbejde bag og vi er allerede i fuld gang med afsluttende tests af de næste stationer. Målet er at have en hovedparten af netværket i drift i sensommeren og national dækning inden årets udgang, siger Johnny Hansen, CEO, Better Place Danmark.
Batteriskiftestationerne kan benyttes frit af Better Place medlemmer i elbiler med udskifteligt batteri. Medlemskabet omfatter ud over adgang til batteriskiftestationerne også en privat ladestander på hjemadressen og strøm til et fast antal kilometer om året. Sammenlignet på totalomkostningerne kan man spare mellem 10% og 20% på bilbudgettet og samtidig spare klimaet for 3 ton CO2 årligt.
For yderligere oplysninger eller aftale om testkørsel i Better Place-netværket, kontakt venligst:
Mikkel Linnet, pressechef, Better Place Danmark, tlf.: 3173 0561, e-mai: Mikkel.linnet@betterplace.com
Better Place har indtil videre etableret mere end 250 offentlige ladestandere i danske byer og 150 standere hos virksomheder. Hver ladestander kan oplade 2 biler ad gangen
Hertil kommer ladestanderne ved Better Place-medlemmernes bolig, som gør at elbilisten hver dag vågner op til en fuld tank. Netværket udbygges fortsat.
En Renault Fluence Z.E. kører 185 kilometer på en opladning målt efter den europæiske NEDC-test. I trafikken er rækkevidden i elbiler afhængig af kørestil, vind- og vejrforhold mm. Erfaringerne blandt medlemmerne hos Better Place er, at rækkevidden på de fleste ture ligger mellem 100 og 140 km.
I elbiler med udskifteligt batteri kan batteriet skiftes på fem minutter. Batteriet stilles til rådighed som del af Better Place-medlemskabet, der også inkluderer strøm, privat ladestander, 24 timers kundeservice og adgang til Better Places offentlige ladestandere og batteriskiftestationer. Alt sammen til en fast månedlig pris.
Fordi ejerskabet af batteri og elbil er adskilt er Renault Fluence Z.E. den første moderne elbil i Danmark, som målt på de totale omkostninger er billigere end en tilsvarende benzin- eller dieselmodel.
Knap 90% af danskerne kører under hundrede kilometer om dagen, og vil derfor primært lade elbilen ved deres private ladestander. Better Place forventer, at medlemmerne i gennemsnit vil benytte batteriskiftestationerne 15-25 gange om året.
Om Better Place
Better Place is the leading global provider of electric car networks that enables the mass market adoption of electric cars through an innovative battery switch model that makes driving electric cars more affordable, convenient and sustainable than today s petrol-based cars. Better Place owns and operates a network of battery switch stations and public/personal charge spots, along with the supply of batteries that power the cars, to provide drivers with instant range extension and the convenience to drive, switch and go across an entire region. The World Economic Forum has named Better Place a Global Growth Company Industry Shaper for its innovative approach in advancing the global switch to electric cars.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, elbil, bilen, borgmester, elbiler, Nyborg, Renault, trafikken, Johnny Hansen, virksomhed, benzin, omkostninger, energi, strategi, Ford, miljø, miljørigtig,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar