mandag den 12. september 2016

Totempo biler A/S nu også i Hillerød

Den tidligere Harries Andersen Automobiler A/S på Vølundsvej 2 i Hillerød, bliver pr. 15. april i år til Totempobiler A/S. Harries Andersen var på vej til et generationsskifte, og vi fandt det som en god løsning, at jeg overtog forretningen på dette tidspunkt, udtaler Adm. Direktør Arne Boesen.

Nummer to butik på en måned
Det er ikke mere end knap en måned siden at Totempo præsenterede et helt nyt skud på stammen, nemlig Totempo biler i Haslev. Efter spændende forhandlinger med Ford Motor Company, blev det en kendsgerning at Totempo blev autoriseret Ford forhandler. Dengang varslede Totempo biler samtidig, at have ambitioner om flere Ford forhandlinger. I dag blot en måned senere, er Ford butik nummer 2 en kendsgerning, og hos Totempo biler glæder man sig til at betjene Hillerødborgerne, når de skal ud og købe ny bil.

Erhvervsaftaler i høj vækst
–Hillerød erhvervsliv skal også nyde godt af vore fordele. Vi er en stor og driftig organisation, så vi er godt rustet til at imødekomme den store efterspørgsel på biler, både til private men også på erhvervssiden, siger Arne Boesen, og hentyder til at der aldrig har været så stor interesse for samarbejdsaftaler mellem Totempo og erhvervslivet som i dag. Vor erhvervsafdeling skriver kontrakter både med store koncerner og mindre håndværkere, som alle har set fordelene ved at kunne samle sine automobilanliggender ét sted. Alt der kan spare tid for mennesker er populært i dag, og her kan vi netop levere noget unikt, forklarer Arne Boesen.

One–stop–shopping
Totempo har gennem de seneste måneder markedsført sig kraftigt blandt andet på TV2, hvor responsen har været enorm. Med alt under et tag, tilbyder Totempo landsdækkende vejhjælp, skadesservice, autoværksteder og nu også en ny Ford, til de 60.000 kunder som i dag bruger konceptet.

###

Totempo beskæftiger i dag 250 medarbejdere på landsplan, og vi forventer minimum at være det dobbelte ved årets udgang. Vores primære forretningsområde er vejhjælp og one–stop–autoservice. Vi er autoriserede Ford og Ssanyong forhandlere med foreløbigt 2 butikker. Vi driver virksomhed indenfor køle– og luftteknik og har også aktiviteter inden for ejendomsinvestering– og drift. Vi ejer Restaurant MR i indre København, som i foråret 2007 fik tildelt en Michelinstjerne. Vi er iso 9001 certificeret og var bl.a. nomineret til årets Gazellevirksomhed af Børsen i 2004, 2005 og 2006, samt som Ernest & Young Entrepreneur i 2004, 2005 og 2006.
 

Læs mere her

tags: København, Børsen, TV2, virksomhed, 2007, 2006, erhvervslivet, Haslev, Hillerød, Motor, organisation, generationsskifte, Ford, ejendomsinvestering,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar