Lancering af initiativet "Choose ESC!
Kommunikationsplatform eSafety Aware! starter europæisk kampagne "Choose ESC!
4.000 trafikdræbte og 100.000 trafikskader kunne undgås om året med ESP® i Europa
En analyse af de samfundsmæssige omkostninger foretaget af universitetet i Köln bekræfter de store fordele ved ESP®
Euro NCAP forlanger, at ESP® bliver standardudstyr i alle biler
Alle biler burde have det elektroniske stabilitetsprogram ESP® – eller Electronic Stability Control (ESC), som trafikeksperterne kalder det – som standardudstyr. Det var det klare budskab ved lanceringen af kampagnen "Choose ESC!" den 8. maj 2007 på Bridgestone testcentret i Aprilia ved Rom.
EU–kommissær Viviane Reding og præsident for FIA (Fédération Internationale de l’Automobile) Max Mosley var protektorer for arrangementet, der blev besøgt af ca. 120 repræsentanter fra industri, forbund og medier. Formålet med "Choose ESC!" er at øge andelen af nye biler med ESP®. Repræsentanter for kampagnen advarer mod en for langsom udbredelse af ESP®. En langsom udbredelse kunne bringe EU’s mål i fare om at halvere antallet af trafikdræbte fra 2001 til 2010 til 25.000.
Michael Schumacher er en af arrangørernes prominente støtter. I en videomeddelelse roste den tidligere Formel 1 verdensmester fordelene ved ESP® til skyerne. "Man ved aldrig, hvornår der sker et uheld. Tag derfor ingen chancer med dit eget eller din families liv. Choose ESP®!" lød den klare besked fra en af verdens bedste bilister.
Dette aktive køresikkerhedssystem, der blev udviklet og lanceret af Bosch i 1995, beskrives af eksperter som den mest betydningsfulde forbedring af køresikkerheden siden indførelsen af sikkerhedsselen. For at citere Herbert Hemming fra ledelsen i Bosch Chassis Systems Control (bremsereguleringssystemer): "Vi er stolte af, at ESP® kan levere et så værdifuldt bidrag til trafiksikkerheden både i Europa og på verdensplan. Men det kan kun ske, hvis systemet installeres i så mange biler som muligt. Derfor har ESP®–kommunikation i mange år været en af vores marketingopgaver."
Mange internationale undersøgelser viser, at mindst 40 % af alle trafikuheld med dødelig udgang skyldes udskridning. Ifølge disse undersøgelser kan ESP® nedsætte risikoen for udskridning op til 80 %. En ny undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger ved trafikulykker fra universitetet i Köln, der blev præsenteret ved arrangementet, konkluderer, at hvis ESP® blev almindeligt udbredt, ville det kunne redde 4.000 trafikdræbte, og 100.000 trafikskader ville kunne undgås alene i Europa. Undersøgelsen bekræfter desuden, at omkostningerne ved en universal indførelse af ESP®, ville være væsentligt lavere end det nuværende omkostningsniveau som følge af uheld, der kunne være undgået med ESP®. På nuværende tidspunkt er det kun 42 % af alle nye biler, der har ESP®. Især i kompakte biler og mellemstore modeller i nogle lande er ESP® stadig ikke standardudstyr.
En detaljeret undersøgelse foretaget af bilsikkerhedseksperter fra European New Car Assessment Programme (Euro NCAP) informerer om de bilproducenter, der tilbyder ESP® som en valgmulighed og i hvilke modeller. De er overbevist om fordelene ved ESP® og opfordrer bilproducenterne til at installere ESP® i alle deres biler som standardudstyr. Som en repræsentant påpegede, ville det være utænkeligt, hvis sikkerhedsseler kun kunne fås mod ekstrabetaling eller kun i de dyre biler.
Bortset fra sikkerhedssystemets tilgængelighed er viden om fordelene ved det en anden vigtige forudsætning for en udbredelse, der er så stor som mulig. Men Eurobarometer–undersøgelsen, der er foretaget af EU–kommissionen, viser, at bilisterne ikke eller kun i ringe grad er informeret om ESP®, og at bilisterne slet ikke overvejer at købe systemet. Når de først får forklaret systemets fordele, ville 80 % vælge systemet i deres næste bil, sagde EU–kommissær Viviane Reding ved arrangementet.
Max Mosley, præsident for FIA (Fédération Internationale de l’Automobile) efterlyste større politisk opbakning. Selvom ESP® blev opfundet i Europa, og de europæiske bilproducenter var de første, der installerede systemet, vil andelen af biler med ESP® stige kraftigere i USA over de næste år takket være lovgivningen.
###
Bosch koncernen er en førende international producent af auto– og industriteknik, forbrugsgoder og bygningsteknik. Koncernen havde i regnskabsåret 2006 ca. 260.000 ansatte og en omsætning på 43,7 mia. euro. Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861–1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". I dag omfatter koncernen et globalt netværk af produktion, distribution og kundeservice i 300 datterselskaber med mere end 13.000 servicecentre i over 140 lande. Bosch i Danmark www.bosch.dk beskæftiger ca. 500 medarbejdere.
Bosch koncernens ejerstruktur sikrer økonomisk uafhængighed og forretningsmæssig frihed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage betydelige investeringer for at sikre fremtiden og leve op til et socialt ansvar i grundlæggerens ånd. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af stiftelsen Robert Bosch Stiftung. Virksomhedens industrielle aktiviteter og ejerfunktioner varetages af Robert Bosch Industrietreuhand KG.
Læs mere her
tags: USA, Danmark, euro, 2010, Europa, politi, økonomi, Stuttgart, regnskab, EU, 2001, 1995, Formel 1, lovgivning, trafikuheld, dræbt, kommissionen, datterselskab, trafikulykke, omsætning, virksomhed, 2007, 2006, præsident, Euro NCAP, ulykker, omkostninger, Rom, Köln, Europe, kommunikation, sprog, Bosch, bremser,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar