torsdag den 15. september 2016

Totempo biler A/S nu også forhandler af koreansk luksusmærke

Totempo ekspanderer i voldsomt både i bredden og dybden, og med den kæmpe kundevækst der i dag totalt tæller 70.000 abonnenter på vejhjælp, er der gedigent grundlag for forretningsudvikling.

Med Totempo bilers seneste køb af Ford Hillerød, fulgte også forhandlingen af det koreanske luksusmærke SsangYong.
–Ford har det velkendte sortiment der dækker et bredt dansk behov af personbiler, og derfor supplerer SsangYong perfekt med sit stilrene program i luxusdesignede 4–hjulstrækkere og store SUVere, fortæller Adm. Dir. Hos Totempo biler, Ebbe Torpegaard, og fortsætter:

–Siden man i 2004 startede forhandlingen af SsangYong i Hillerød, har der været en kæmpe respons.
Særligt Rextonen har været efterspurgt, på grund af rummeligheden, dieselmotoren og den kraftige trækevne, som har vist sig at være ekstra populær hos feks. håndværkere, entrepenører, jagt– og hestefolk. Rextonen blev i øvrigt den mest solgte SUV´er i Danmark i 2005.

Men også Rodius, den sofistikerede 7–sæders SUV med Mercedesteknologi, har været højst populær, da familierne i dag er blevet væsentligt større. –Og fordi man skal transportere mange personer, må det jo godt se eksklusivt ud, fortæller Ebbe Torpegaard, der som nyansat Adm. Dir. Hos Totempo biler, kommer direkte fra en stilling som Finansdirektør hos AB Finans.

Stor efterspørgsel fra erhvervslivet
–Vi oplever en enorm efterspørgsel på store biler, og vi er sikre på at Totempos store netværk af erhvervsflåder, vil finde SsanYongs program yderst interessant. Men privatbillisterne er også vilde med det italienske design og ’de store størrelser’. Og asiaterne er kendt for at være ambitiøse, så vi har kun store forventninger til yderligere udvikling af produktprogrammet, slutter Ebbe Torpegaard.

Innovativ markedsføring med danske designere
SsangYong betegnes som en alternativ bilimportør, der har fingeren på pulsen, og tilbyder biler til en selvstændig, kreativ og meget bevidst målgruppe, for hvem design, luksus, teknologi, klasse og komfort er af afgørende betydning. Derfor har man også markedsført sig på en helt anderledes måde, bla. Ved at gå i samarbejde med spændende danske modedesignere, som har produceret unikatøj med SsangYongs designs som inspiration. Frem til nu, har man samarbejdet med den unge danske Gazelle Camilla Stærk og siden hen med 60´ernes genopståede modeguru, Margit Brandt.

Totempo A/S er moderselskab for en række selskaber, der i dag tilsammen beskæftiger 350 medarbejdere på landsplan. Totempos primære forretningsområde er vejhjælp og one–stop–autoservice. Totempo biler A/S er autoriserede Ford og SsanYong forhandlere med foreløbigt 2 butikker. Totempo A/S driver virksomhed indenfor køle– og luftteknik og har også aktiviteter inden for ejendomsinvestering– og drift. Restaurant MR i indre København, som i foråret 2007 fik tildelt en Michelinstjerne, hører også under koncernen. Totempo A/S er iso 9001 certificeret og var bl.a. nomineret til årets Gazellevirksomhed af Børsen i 2004, 2005 og 2006, samt som Ernest & Young Entrepreneur i 2004, 2005 og 2006.
 

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, København, direktør, Børsen, selvstændig, Mercedes, virksomhed, 2007, 2006, erhvervslivet, teknologi, kreativ, Hillerød, Ford, ejendomsinvestering,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar