Januar er traditionelt den måned, hvor der bliver anmeldt flest skader på person- og varebiler hos forsikringsselskaberne. Det skyldes, at det er årets koldeste måned, og det øger risikoen for skader på grund af øget glatføre ikke mindst de lette buler.
Da selvrisikoen kan være højere end værkstedsregningen på den slags mindre skader, oplever den uvildige værkstedsportal, autobutler.dk, også flere bilejere med mindre skader på karosseriet end i årets øvrige måneder."Vi ved jo, at folk kører mere forsigtigt, når det er glat, og derfor er de mange skader, der opstår ofte småskrammer, som det ikke kan betale sig at få lavet over forsikringen. Selvom det kun er reparationer til et par tusinde kroner, er det stadig ærgerlige penge", siger pressechef for værkstedsportalen autobutler.dk, Alexander Elverlund, og anbefaler bilejere at holde bedre afstand og lette foden endnu mere fra speederen.
Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension er antallet af skader på person- og varebiler 17,7 % større i januar end på en gennemsnitlig måned. Denne vinters milde vejr kan dog betyde, at januar 2014 kommer til at ligge under normalen, når det kommer til bilskader.
Læs mere her
tags: portal, forsikringsselskab, penge, organisation, 2014, karosseri,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar