mandag den 24. juni 2013

Sommer: 10 ting du skal have styr på inden bilferien

Ca. ½ mio. danskere skal på bilferie henover sommeren. Se her Applus Bilsyns liste over 10 ting, du selv kan kontrollere på bilen, så du undgår problemer og dyre mekanikerregninger på ferien.

Tusindvis af danskere skal på bilferie i løbet af sommeren. Og der er god grund til at undersøge bilen før afgang, så du kører uden om ekstra regninger.

Hvert år ender op mod 10.000 danske bilister med at må tilkalde assistance, fordi de får problemer med bilen i udlandet. Ud over at det er ubelejligt at blive forsinket på sin ferie, kan uforudsete motorproblemer godt koste flere tusinde kroner, alt efter skaden naturligvis. Herudover kan du risikere også at skulle betale for ekstra hotelovernatninger, hvis din bil ikke kan repareres med det samme, siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør hos Applus Bilsyn.

TOP 10: Det kan du selv tjekke på din bil
1. Hvornår fik du sidst skiftet bremsevæske Ophedet bremsevæske skaber lommer af luft i væsken, og det kan få bremserne til at sætte ud. Skift bremsevæske hvert andet år.

2. Undersøg dine dæk. Ifølge loven skal dækmønstret være minimum 1,6 mm. Kører du med hele familien og bilen godt læsset, kan det være en god idé at skifte bildækkene. Dækkene slides hurtigere end normalt, når bilen er læsset tungt og kører hurtigt. Sørg for at dækkene er pumpet hårdt nok til at kunne klare ekstra vægt. Se instruktionsbogen.

3. Tjek pærer og sikringer. Medbring evt. erstatningspærer og -sikringer til rejsen. Det kan være til stor gavn i tilfælde af, at din for- eller baglygte går ud.

4. Undersøg motorens kølesystem. Feriekørsel er ofte forbundet med lange køer, og det belaster ofte bilens kølesystem. Når bilen er kørt varm, lader du motoren køre i tomgang. Efter højest et par minutter skal den elektriske blæser slå til. Sikr dig at bilen har kølevæske nok. Undersøg selve køleren. Køleren på ældre biler kan være tæret og utæt.

5. Skift olie og filter. Uden olie risikerer du, at motoren brænder sammen efter kort tid. Derfor er det en god idé at fylde ny olie på og skifte gamle filtre inden afgang. Sørg evt. for at have ekstra olie med.

6. Polér bilen og undgå lakskader. Hård sol kan være hård ved lakken. Skal du og din familie ned i stærk sol, styrker en omgang nano-behandling bilens overflade.

7. Tjek børnestolene. Har du små børn med, skal du sørge for, at baby- og barnestole er spændt forsvarligt fast helst med ryggen mod forsæderne og aldrig foran en airbag. Sørg for underholdning til små børn, så de har noget at give sig til og ikke forstyrrer kørslen.

8. GPS og tagboks. Sørg for at elektronikken fungerer, og at GPS en er opdateret og kan vise vej til dit rejsemål (se din GPS-manual). Er der ikke plads i bilen, kan det være en løsning at leje en tagboks.

9. Miljøzonemærker til Tyskland. 50 tyske byer har i dag miljøzone, hvor kun biler med et miljømærke må køre ind. Du kan se dem alle på dette kort. Miljømærker i gul og grøn bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige i hele bilens levetid. Miljømærket skal først udskiftes, hvis køretøjet får et nyt registreringsnummer.

10. Få professionelt sommertjek. Er du i tvivl, om din bil er ferieklar, kan du eventuelt køre den ind til en TilstandsAttest hos Applus+ Bilsyn.

Billedtekst
Hvert år ender op mod 10.000 danske bilister med at må tilkalde assistance, fordi de får problemer med bilen i udlandet.

Læs mere her

tags: Tyskland, direktør, bilen, udland, Tilst, miljø, kølesystem, bremser,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar