Tænk bagud og spar brændstof
300.000 danskere drager hvert år sydpå iflg. FDM, og her er der åbenlyse penge at spare ved at laste eventuel ekstra bagage bag på bilen fremfor på bilens tag. En tagboks koster dig 12-15% mere brændstof og cykler på taget er helt oppe på 25%, hvis 4 transporteres. Ved at anbringe bagagen bag på bilen vil merforbruget kun være marginalt mere end bilens standard forbrug.
Bagageboks bag på bilen
En boks bag på bilen er nu en mulighed, såfremt bilen har anhængertræk, og her findes på 2 løsninger på markedet, Thule og Tourbox. Thule s system hedder EasyBase med BackUp boks og koster vejledende kr. 5.048,00.
Tourbox en har den særlige unikke fordel at du kan tilte den, så du kan komme i bilens bagagerum under kørslen og koster kr. 4.998,00. Og desuden får du faktisk en cykelholder til 3 cykler med i prisen, hvis valget falder på Tourboxen. Cykelholdere kan tilkøbes på Thule-modellen og koster for 3 cykler ca. kr. 1.000,00.
Bokse bag på bilen har sin begrænsning mht. vægtkapaciteten (50kg er max belastning), hvor en solid tagboks må rumme op til 25kg mere. Det anbefales til både tagbokse og boks bag på bilen, kun at laste med det letteste feriegrej og det tunge i bilens bagagerum.
Cykler bag på bilen
Hvis turen går sydover med høj motorvejsfart anbefales det at investere i en solid platformscykelholder, hvor baglygter og ekstra nummerplade er integreret, og hvor cyklerne sidder forsvarligt fast. Det kræver at bilen har anhængertræk. Her sparer du imellem 15-20% i brændstof, sat op imod du transportere cyklerne på bil-taget.
Producenter af cykelholdere anbefaler ved tagmontering af cykler ikke at køre hurtigere end 120 km/t. Og anvender du en såkaldt saks-cykelholder til trækkrogen hedder anbefalingen maks 110 km/t.
Med en anerkendt platformscykelholder anbefales det at køre normalt med max pågældende hastigheds angivelser, dvs. i praksis max 130 km/t. Grundet bilens radikalt ændrede køreegenskaber i tilfælde af en kraftig undvigemanøvre, anbefales det at overholde denne hastighed.
Af de meste kendte platformscykelholder er Thule s og Atera, hvor FDM samt tyske ADAC og cykelmagasinet BIKE anbefaler Atera Strada Sport som bedste valg i de seneste stortest af cykelholdere. Atera n vinder på funktionalitet og brugervenlighed.
Det findes platformscykelholder, som må laste 2 cykler og 3 cykler, men op til 4 cykler er også en mulighed hos enkelte producenter.
Har du ingen anhængertræk, findes der en række gode løsninger fra Saris og Thule. Vær opmærksom på at lovgivningen i Danmark, siger, at såfremt bilens baglygter dækkes helt eller delvist og/eller nummerpladen, så skal du montere en lygtebom med tilhørende 3. nummerplade. Saris, som er ny på markedet, har taget højde for denne problematik med cykelholderen Gran Fondo, hvor du kan transportere 2 cykler sikkert og forsvarlig ned igennem Europa uden du skal investere i strømudtag på bilen.
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, bilen, lovgivning, motorvej, FDM, penge, bagagerum, brændstof, Cykel,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar