Holder du i kø på motorvejen, sørger bilen selv for at stoppe og sætte i gang igen. Først når farten kommer op over 30 km i timen, overtager du styringen
Den tyske bilindustri-koncern, Continental, har i år præsenteret en konceptbil, hvor allerede eksisterende sikkerhedssystemer er kombineret med nyt udstyr. Disse teknologier kan sikre, at føreren bliver opmærksom i en trafiksituation, der kan blive farlig.
Uopmærksomhed koster liv
- Uopmærksomme bilister er skyld i en meget stor del af trafikuheldene. Alene i USA bliver der i gennemsnit dræbt ti mennesker om dagen i trafikulykker af den grund. Continental har udviklet en række sikkerhedssystemer, og i vores nye konceptbil forenes teknologier som fartkontrol og kollisionsadvarsler med infrarødt kamera og LED lys til at sikre, at føreren har sit fokus det rette sted, oplyser Georg Nielsen, administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S, som er en del af den tyske koncern.
Løsningen ligger i teknikken
Kameraet er monteret i rattet og registrerer, hvor føreren kigger hen. Opfanger et af systemerne en risiko for uheld og føreren er uopmærksom i det øjeblik tændes et lys, der får føreren til at se frem på vejbanen.
- Rundt i kabinen er monteret en strip med LED lys. I en risiko-situation aktiveres lyset automatisk og leder førerens opmærksomhed i den ønskede retning. Lysets farve er afpasset risikoen. Er den lille, lyser det hvidt er den stor, lyser det rødt, forklarer Georg Nielsen.
Han betegner konceptet med kamera og LED lys som en digital co-driver, der hjælper føreren med at holde fokus på trafiksituationen forude og at undgå, at en distraheret eller træt fører bliver skyld i et uheld. Kameraet følger nemlig også førerens hovedbevægelser og kan aktivere LED-lyset og skærpe førerens opmærksomhed, hvis han virker træt.
Fremtiden er her allerede nu
De avancerede sikkerhedssystemer, der er brugt i konceptbilen, er allerede på markedet, men Continental har tilpasset dem sin løsning. Det gælder for eksempel systemet, der advarer mod mulig kollision. Hvis kameraet i konceptbilen ser, at føreren har sit blik i den rette retning, advares der først, når situationen er meget kritisk. Omvendt hvis føreren er uopmærksom kommer advarslen, selv om situationen endnu ikke er kritisk, så føreren bliver opmærksom på risikoen.
- Når vi taler fremtidens automatiske kørsel får kombinationen af sikkerhedsudstyr, radar og kamera en vigtig rolle. Der går kun få år, før vi kan se delvis selvstyrende biler eksempelvis ved kø-kørsel på motorvejen, siger Georg Nielsen.
Trafikpolitiker er begejstret
- Det lyder som en særdeles spændende løsning, der her er på vej, siger næstformanden i Folketingets Transportudvalg, Venstres Flemming Damgaard Larsen, som gennem mange år har været meget engageret i trafikpolitiske spørgsmål, herunder trafiksikkerheden og nedbringelse af dræbte og tilskadekomne på de danske veje.
- Det lyder nærmest James Bond-agtigt, at bilen indeholder teknologi, der kan aflæse føreren kropssprog og dernæst korrigere og afværge livsfarlige eller kritiske situationer i trafikken. Men jeg hilser udviklingen og den slags løsninger velkomne, for ethvert liv, der kan reddes i trafikken, er jo uvurderligt, siger Flemming Damgaard Larsen.
Ifølge Georg Nielsen forventer Continental at kunne præsentere den digitale co-driver-løsning til forbedring af trafiksikkerheden i løbet af 2016.
Fakta om Continental
Med en omsætning på 32,7 milliarder i 2012, er Continental blandt de førende leverandører til bilindustrien på verdensplan. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til drivaggregater og chassiser, instrumentering, infotainment løsninger, bilelektronik, dæk og tekniske elastomerer, bidrager Continental til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse. Continental er desuden en ekspert partner i netbaseret bil kommunikation. Continental-koncernen har i øjeblikket omkring 170.000 medarbejdere i 46 lande.
Som en af verdens førende dækproducenter med mere end 42.000 ansatte opnåede Dæk-divisionen en omsætning på mere end 9.7 milliarder i 2012 og har i dag 22 produktions- og udviklingssteder i verden. Det brede produktsortiment og løbende investeringer i R&D yder et stort bidrag til en omkostningseffektiv og miljømæssigt effektiv mobilitet.
Continental er officiel sponsor for 2014 FIFA World CupTM i Brasilien og UEFA EURO 2016TM i Frankrig.
Læs mere:
www.conti.dk
www.conti-truck-tires.com
www.conti-truck-tires.dk
www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com
Læs mere her
tags: USA, UEFA, Danmark, Bond, Venstre, direktør, bilindustri, bilen, politi, Frankrig, 2013, EU, portal, Folketinget, trafikuheld, trafikken, dræbt, Brasilien, 2012, trafikulykke, omsætning, 2016, motorvej, ulykker, teknologi, kommunikation, sprog, Continental, miljø, kamera, 2014, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar