Serieiværksætteren Jesper Buch er nu med i investorkredsen bag den fremadstormende værkstedsportal autobutler.
Værkstedsportalen autobutler.dk har fået serieiværksætteren og hovedkraften bag Just-Eat, mangemillionæren Jesper Buch med i investorkredsen. Han køber en ikke-oplyst andel af vækstkometen og indtræder i bestyrelsen. Også den London-baserede investeringsforening Dawn Capital indskyder kapital i autobutler.
Med de ny investorer ombord er det målet i den kommende tid at styrke og ruste autobutler i en grad, så en europæisk ekspansion med 10 nye markeder i Europa er realistisk indenfor for de næste tre år.
Moderne investortype
For stifterne af autobutler, Christian Legêne og Peter Michael Oxholm Zigler, er Jesper Buch en drømmeinvestor. Hans investering blåstempler autobutler og muliggør virksomhedens internationaliseringsplaner.
"Vi har fået tilbud fra andre investorer, men vi har hele tiden ønsket at få Jesper Buch med. Han er en moderne investortype, der ikke kun går efter et passivt afkast, men som også kan bidrage med sine ideer og sin erfaring fra Just-Eat og modeportalen Miinto. Vi er meget stolte og glade, og det samme er vore medarbejdere, der modtog nyheden med stor glæde", siger stifter og partner Peter Michael Oxholm Zigler.'
International ekspansion
Autobutler tog hul på den internationale ekspansion med åbningen i Sverige den 22. oktober, og 105 værksteder har på rekordtid meldt sig under fanerne. Norge, England, Tyskland og Holland er de næste lande, der skal erobres.
Lige præcis i den proces har det været fantastisk for os at få Jesper Buch med. Han har været med til at udbrede Just-Eat og Miinto til henholdsvis 14 og 6 lande, og de erfaringer er guld værd for os , siger stifter og partner Christian Legêne.
Jesper Buch udtaler: Jeg har fulgt autobutler nærmest siden de blev født og luret fra sidelinjen hele vejen. Med den vækst, de har kunnet fremvise og det produkt de har i dag, har de bevist, at holdet er sat til succes, og det skal jeg naturligvis være en del af. Selskabet er nu klar til at nå ud over landegrænserne, og jeg har investeret for at medvirke til at skabe Europas største værkstedsportal.
Norman Fiore, Managing Partner hos Dawn Capital siger:
Autobutler udfordrer en etableret værdikæde og udnytter potentialet i de nye markedsvilkår. Nu, da de dominerer hjemmemarkedet, ser vi frem til at samarbejde med autobutlers enestående team med henblik på at udrulle deres koncept i Europa.
Omsætningen op med 400 procent
Det er ikke første gang, autobutler tiltrækker eksterne investorer. I marts i år indskød JL Ventures ved Jan Lehrmann, Kenneth Andersen og Johnny Laursen kapital i selskabet.
Autobutlers indtil videre 16 medarbejdere har kvitteret med at øge omsætningen med 400 procent i år, og tallet skal mangedobles i de kommende år. 820 værksteder er tilknyttet autobutler, heraf 105 på den svenske portal autobutler.se, og samlet har portalen formidlet i nærheden af 50.000 forespørgsler fra de nordiske bilejere.
Autobutler fik i maj to E-handelspriser for bedste Start Up og bedste B2C-case.
###
Kontakter vedrørende denne pressemeddelelse:
Christian Legêne, tlf. +45 22 15 93 97, email: christian@autobutler.dk
Peter Michael Oxholm Zigler, tlf. +45 31 75 12 12, email: peter@autobutler.dk
Billeder i høj opløsning kan bestilles hos presse@autobutler.dk
Læs mere her
tags: England, euro, Sverige, Norge, Tyskland, Europa, Holland, portal, London, storm, omsætning, virksomhed, mangemillionær, pressemeddelelse, investor, E-handelspris,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar