Cykelløbet Post Danmark Rundt starter i dag, og KODA er igen blandt de største sponsorer. KODA holder Post Danmark Rundt kørende og leverer 28 biler til løbets ledelse, officials og logistikfolk. KODA er også en synlig del af den kommercielle reklame karavane.
Det største og vigtigste cykelløb herhjemme, Post Danmark Rundt, blev i dag skudt i gang i Randers og skal ud på en større Tour de Danmark, før feltet rammer Frederiksberg Allé på søndag. Med ryttere som Mark Cavendish og André Greipel er der lagt op til et fantastisk cykelløb, og KODA er igen med hele vejen som feltets absolut stærkeste hjælperytter. KODA har stillet 28 biler til rådighed for løbets ledelse, officials og logistikfolk. Naturligvis har den rummelige KODA Superb en vigtig rolle i løbet som den foretrukne bil af løbsledelsen, men også familiebilen KODA Octavia og ikke mindst den helt nye KODA Citigo indtager fremtrædende roller i cykelløbet.
Adskillige af de deltagende hold har også KODA som bilsponsor, og mærket vil derfor være særdeles synligt på de danske landeveje de kommende 5 dage.
KODA er cykelsportens vigtigste bilsamarbejdspartner. Udover velkendte cykelløb som Tour de France og Giro d Italia er KODA herhjemme sponsor for Post Danmark Rundt samt store familiecykelløb som eksempelvis Sjælsø Rundt og Danmarks længste cykelløb Århus København, som køres 1. september.
På foto ses KODAs direktør Henrik Blom og formanden for Dansk Cykel Union Tom Lund ved overrækkelsen af de mange KODA til Post Danmark Rundt.
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, Århus, bilen, Randers, Frederiksberg, Tour de France, landevej, Mark Cavendish, Cykel, cykelløb,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar