Den velkendte Blaupunkt kvalitet er blevet opfrisket i sit design med den nye bilstereo London MP35. Den er spækket med avancerede og lettilgængelige features som farvedisplay, mp3 afspiller, kraftig forstærker og tyverisikring i form af aftageligt frontpanel.
London MP35 er udstyret med et cd–drev med anti–stød–hukommelse, der både afspiller almindelige cd´ere og mp3–filer på cd–rom (cd–r og cd–rw). Drevet kan afspille alle typer mp3–filer med variabel bithastighed mellem 32 og 320 kbit/sek., uden at det går ud over kvaliteten af den afspillede musik.
Derudover kan London MP35 spille musik via Apples iPod gennem et separat interface. På den måde kan du tage hele din musiksamling med på farten og nyde lyden i bedste kvalitet uden at skulle brænde cd´ere.
London MP35 kan kommunikere med mange andre eksterne enheder. Eksempelvis kan cd–boks tilsluttes, AUX–indgangen sikrer, at der kan gengives musik fra andre afspillere, og dertil kommer fjernbetjening – enten som ratmonteret eller løs enhed. London MP35 har naturligvis også telefonmute.
Det store VarioColour display med 4.096 farver kan tilpasses bilens øvrige farvebelysning. Displayet er læsevenligt, og mapper og filnavne kan vises med op til 64 tegn. ID3–tags i mp3–filer helt op til 128 tegn. Menustrukturen er logisk opbygget, og man får derfor stor glæde og anvendelse af anlæggets mange muligheder. Søgefunktionen er let og overskuelig og man bliver let guidet til den ønskede funktion eller musiknummer.
Forstærkeren i London MP35 har 4 x 45 Watt, og der er pre–amp–udgang til ekstern forstærker. De mange muligheder for at indstille lyden omfatter equalizer, X–Bass og individuel indstilling pr. lydkilde.
Topfeatures:
– VarioColour (4.096 farver, kan indstilles)
– Forberedt til telefon–/navigation
– Mp3–drev med anti–stød–hukommelse
– Aftageligt betjeningspanel
– Telefonmute
– DOT–display
– 1 AUX–indgang
– 4–kanals pre–amp–udgang (2 V)
– iPod–kompatibel via separat interface
– Indstillelig velkomst– og afslutningstekst
Vejledende udsalgspris: kr. 2.199,– inkl. moms
Læs mere her
tags: bilen, Vejle, London, iPod, moms,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar