mandag den 20. juni 2016

H. Daugbjerg A/S vinder million-kontrakt

H. Daugbjerg A/S skal levere partikelfiltersystemer til Kommune Teknik København. H. Daugbjergs direktør mener dog, at bogerrepræsentationen begår en fejl ved at undtage Euro 4 lastbiler.

H. Daugbjerg A/S har udviklet partikelfiltersystemer til dieselmotorer, der udmærker sig ved at fungere på alt fra entreprenørmaskiner til store lastbiler. Derudover reducerer de skadelige sodpartikler med 95%, hvilket er 15% mere end færdselsstyrelsen kræver.

Med varenavnet "Scan–Filter Systems" har produktet netop vakt så stor interesse på transportmessen i Herning, at H.Daugbjerg A/S, i skarp konkurrence med både udenlandske og indenlandske tilbudsgivere, har vundet en kontrakt på et tocifret millionbeløb hos Kommune Teknik København. Kontrakten strækker sig over 4 år og omhandler montering og service af partikelfiltersystemer på op til 250 køretøjer.

– Det unikke ved Scan–Filter Systems er, at teknikken fungerer selv i de vanskeligste driftsmønstre. Vi har også udviklet en særlig kompetence indenfor partikelfilterrensning, hvor en speciel maskine skyller og tørrer filteret, efter at sodpartiklerne er blevet brændt af. Vi er de eneste i hovedstadsområdet, der råder over denne facilitet, fortæller ingeniør Jesper Libak Larsen, H. Daugbjerg A/S

H.Daugbjerg A/S begyndte i 2003 udviklingen af partikelfiltersystemer til dieselmotorer. Af flere grunde forventes det, at dette forretningsområde vil opleve en markant vækst i de nærmeste år.

Blandt andet betyder en principgodkendelse fra Færdselsstyrelsen, at H. Daugbjerg A/S’ kunder nu kan opnå statstilskud på op til 30% ved montering af Scan–Filter Systems.

Desuden må det forventes, at virksomheden, med sin centrale placering i Brøndby, kan imødese en stor efterspørgsel, som miljøzonen i København kommer til at skabe.

– Selvom miljøzonen kommer til at give beskæftigelse hos os, ser vi på den med blandede følelser. Vi mener, at politikerne i borger–repræsentationen begår en stor fejl ved at undtage Euro 4 lastbiler fra miljøkravene, fordi mængden af de ultra–fine partikler er større fra disse lastbiler, og det er dem, der skader menneskers sundhed mest, mener adm. direktør Jan Eisensøe.

H. Daugbjerg A/S ejes af det danske investeringsselskab Dansk Erhvervs–udvikling A/S og beskæftiger 16 medarbejdere. Virksomheden, der blev grundlagt i 1941, er oprindeligt et autoværksted, men er i dag Danmarks største reparatør af dieselpumper. Fra 1965 begyndte H. Daugbjerg A/S at forhandle turboladere, og er i dag verdens førende indenfor dette forretningsområde. I dag sælges der årligt over 4.000 turboladersæt til landbruget i mere end 40 lande.
 

Læs mere her

tags: Brøndby, Danmark, København, direktør, 2003, lastbil, politi, Herning, virksomhed, hovedstad, beskæftigelse, konkurrence, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar