fredag den 10. juni 2016

Kør hurtigere: Enorm interesse for dansk Tempo 100 blandt campingvognsejere


Mere end hver anden campingvognsejer vil have en dansk Tempo 100-godkendelse, så de kan køre 100 km/t på motorvejene i Danmark, viser ny undersøgelse. Campisterne kan følge mere sikkert med trafikken, forklarer Dansk Camping Union.Fra den 1. juli 2016 bliver det lovligt for bilister med campingvogn at få speedometeret op på 100 km/t på de danske motorveje mod 80 km/t i dag samt 10 km/t hurtigere på både motortrafik- og landeveje. Vel at hvis man får bilen Tempo 100-godkendt.

82.000 campingvognsejere interesserede
Og det venter hele 61 procent af de danske campingvognsejere, eller knap 82.000 ud af landets ca. 134.000 ejere af campingvogne, at blive.

Det viser en ny undersøgelse blandt 1.050 campingvognsejere foretaget af Applus Bilsyn og Dansk Camping Union.

Den store interesse fortæller først og fremmest, at bilister med campingvogn vil føle sig mere sikre, hvis de kan følge trafikken sikkert og lovligt. Det bliver nu muligt. For nogle vil det også have betydning, at man kan komme lidt hurtigere frem, men grundlæggende oplever vi ikke, at øget hastighed er det væsentligste parameter blandt campister. Det er øget trafiksikkerhed," siger pressetalsmand hos Dansk Camping Union, Anne Vibeke Isaksen.

Sådan godkendes din campingvogn
Applus Bilsyn, at der vil blive tale om en kontrol, der minder om godkendelsen til en tysk Tempo 100-certificering.

"Kort og godt skal man afsætte omkring 30 minutter til en dansk 100-godkendelse, og vi tilbyder kontrollen i alle de haller som tager campingvogne. Her undersøger vi bl.a., om campingvognen er udstyret med fungerende støddæmpere og bremser. Samtidig skal dækkenes belastningsevne svare til køretøjets akseltryk, og så skal dækkene ikke være over seks år. Mange overser ofte, at dækkene kan have været lageret i flere år, før de er monteret, og så bliver de hurtigt for gamle," siger Per V. Rasmussen, adm. dir. hos Applus Bilsyn.

Tempo 100 Tyskland gælder ikke i Danmark
Tempo 100-godkendelse til Tyskland er ikke gyldig i Danmark, da den danske godkendelse forudsætter, at køretøjet synes hvert andet år. Prisen for Dansk Tempo 100 godkendelsesattest er 499 kr. inkl. mærkat. Dertil kommer udgift til registreringssyn.

Undgå kø
Applus Bilsyn forventer stor travlhed fra 1. juli, da rigtig mange campister skal på sommerferie i Danmark. Derfor anbefaler virksomheden kunder, som ønsker Tempo 100 Danmark, at bestille tid til Tempo 100 allerede nu på synsvirksomhedens hjemmeside applusbilsyn.dk.

Fakta: Skal du køre 100 km/t i Danmark Her er de nye regler
Skal din campingvogn Tempo 100-godkendes til Danmark, så skal du holde øje med disse ting.

Hvad skal din bil veje
Er din campingvogns totalvægt f.eks. 2500 kilo, kræver det et køretøj med en køreklar vægt (egenvægten + drivmidler og fører) på 2500 kg. Køretøjets vægt skal som minimum svare til campingvognens tilladte akseltryk. Samtidig skal campingvognen have bremser, hydrauliske støddæmpere og ISO-tilkobling. Din bil eller campingvognen må maksimalt veje 3.500 kg.

Hvor ofte skal campingvognen til bilsyn
Hvert andet år.

Hvad skal du holde særligt øje med
- Dine dæk må højst være 6 år gamle og skal være godkendt til mindst 120 km/t
- Dækkenes loadindeks skal svare til det tilladte akseltryk
- Din campingvogns skal være egnet til 100 km/t og forsynet med hydrauliske støddæmpere og bremser
- Har du ikke en ISO-godkendt stabiliseringsanordning, skal du have ESP (Elektronisk Stabilisering) på bilen

Her bestiller du Tempo 100 Danmark
Applus Bilsyn udfører Tempo 100 Danmark-godkendelse til campingvogne over 100 steder i landet. Du får Tempo 100 godkendelsesattesten (tilladelsen) og mærkatet med det samme og skal ikke vente yderligere.
Kilde: Applus Bilsyn


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, bilen, trafikken, virksomhed, 2016, campingvogn, motorvej, landevej, sommerferie, støddæmper, bremser, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar