lørdag den 14. juni 2014

Porsche magasinet Christophorus findes nu gratis på Porshes hjemmeside

Det prisbelønnede Porsche-magasin Christophorus findes nu tilgængeligt på Porshes hjemmeside for alle mærkets fans. Under fanen "Company and brands" er det nu muligt at finde indholdet i magasinet helt gratis. Hver 14. dag lægger Porsche nyt indhold op, som vil være tilgængeligt på tysk, kinesisk, engelsk, fransk, italiensk, portugisisk, japansk, russisk og spansk. De første artikler som findes online kommer fra det nuværende nummer, der med titlen "Le Mans – The Race Goes On" naturligvis er dedikeret til Le Mans. Efter en pause på 16 år, er Porsche endnu engang tilbage på Le Mans i LMP1, der er Le Mans absolutte topklasse. Dette års udgave af det legendariske 24-timers løb starter den 14. juni, og her vil Porsche jagte sin 17. sejr.

Porsches magasin, Christophorus, er opkaldt efter Skt. Christopher, der er de vejfarendes skytshelgen. Det første nummer udkom i 1952, og der er derfor et af de ældste kundemagasiner i verden. Den nuværende udgave er nr. 366. Magasinet giver læserne et unikt indblik i Porsches verden, med baggrundshistorier om de nyeste modeller og deres konstruktion.

Den trykte udgave af Christophorus udkommer fem gange om året på 10 sprog, og med et samlet oplag på over 470.000 eksemplarer.



tags: Porsche, sprog,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar