- Miljøvenlighed og trafiksikkerhed er i fokus, når Bosch udvikler teknologi til fremtidens bilpark
Over hele verden strammes normerne for udstødningsgas og forbrug i trafikken, og det vil medføre stadig flere elektrisk drevne biler. Eksempelvis arbejder Bosch med lithium-ion-batterier, der giver dobbelt så stor rækkevidde, mens omkostningerne pr. kWh halveres. Generelt gælder det, at jo større bilen er, desto mere elektrificering vil blive krævet. I subkompaktklassen bliver benzin- og diesel-drivaggregater så effektive, at de helt uden elektrificering fint når CO2-målet for 2020. I den kompakte klasse gælder dette kun for dieselmotoren, mens benzinmotoren nærmer sig målet, men behøver et supplement. For de store køretøjer er det ikke nok at optimere forbrændingsmotorerne de må have effektive hybridsystemer om bord.
Bilen bliver mere intelligent
Bosch udvikler en række forskellige løsninger til at imødekomme de strammere miljønormer. I kraft af blandt andet turboladning af formindskede motorer reduceres de diesel- og benzindrevne bilers forbrug endnu en gang med op til 20 pct. i forhold til 2012. Det manuelle gear automatiseres, så der skiftes til tomgang, når bilens fører ikke træder på speederen, og det reducerer forbruget godt 5 pct. Derudover udvides start/stop-systemet til en påløbsassistent ved at udnytte navigationen til at orientere om vejens forløb. Dét system giver mulighed for et indblik i fartgrænser og topografi langs strækningen, så bilens fører så tidligt som muligt inden byskilte eller kurver kan fjerne foden fra speederen og det sparer helt op til 15 pct. brændstof ved landevejskørsel.
Udnytter bremseenergien
Ud over at begrænse opbremsninger muliggør Bosch s Boost Recuperation System (BRS) regenerative opbremsninger, der giver en brændstofbesparelse på op til 7 pct. Bosch har også udviklet verdens første hydraulik-hybriddrev til personbiler, som lagrer bremseenergi med en trykbeholder og -aflader. Det får forbruget til at falde i gennemsnit 30 pct. i byerne helt op til 45 pct. Og systemer til plug-in-hybrid giver mulighed for at kombinere ren, elektrisk bykørsel med konventionel langturskørsel. Herved falder benzin- eller dieselforbruget 50 pct. og batteriet oplades nemt via en stikkontakt.
Automatiseret kørsel giver færre ulykker
Bosch mener, at jo mere automatiseret bilkørsel desto færre ulykker, og vejen dertil går over videreudvikling af sikkerheds- og førerassistentsystemer. Den vigtigste livredder er p.t. det elektroniske stabilitetsprogram ESP, og allerede næste år lancerer Bosch en køassistent, der holder bilen i vognbanen i tæt og langsom trafik. Senere bliver det til en køpilot, der også automatiserer vognbaneskift, så bilister i kø fx kan tjekke e-mail, og inden udgangen af årtiet vil elektroniske chauffører se dagens lys og fri kørsel på motorvejen vil komme endnu et skridt nærmere.
I 2015 starter Bosch desuden en serieproduktion af en udvidet parkeringsassistent inkl. fjernstyring for at kunne manøvrere rundt med bilen i trange garage. Fremover vil bilen således selv kunne finde sin plads i parkeringshuse ved hjælp af en 360 graders videosensorik.
Se flere informationer fra motorpressekonferencen i Boxberg.
Se også video, som forklarer de forskellige nye teknikker.
LINK: http://www.bosch-presse.de/presseforum/details.htm txtID=6312&tk_id=108
###
Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2012 havde koncernen ca. 306.000 ansatte og en omsætning på 52,5 milliarder euro. Siden starten af 2013 er der indført en ny struktur med fire virksomhedsområder Autoteknik, Industriteknik, Forbrugsgoder og Energi- og bygningsteknik. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2012 brugte Bosch ca. 4,8 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.800 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at øge livskvaliteten med produkter og serviceydelser med løsninger, der er innovative, nyttige og attraktive og dermed tilbyde teknik over hele verden, der er Invented for life .
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik . Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
Mere information på www.bosch.dk, www.bosch-press.com
Læs mere her
tags: euro, bilen, retten, økonomi, Stuttgart, regnskab, 2013, 2020, 2020, trafikken, 2012, omsætning, virksomhed, benzin, motorvej, landevej, ulykker, fartgrænse, omkostninger, teknologi, energi, livskvalitet, brændstof, sprog, Bosch, miljø, udstødning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar