Kollektiv trafik og samkørsel er så stort et emne, at det kan være svært at nå på en aften - og det gav en livlig debat da borgere med interesse for "Transport på landet" mødtes med Movia i Sandved
Der var mange emner, der blev vendt på Transport på landets møde med Movia, - emner, der hver især kunne skrives en eller flere artikler om, men her nævnes kort disse emner:
- Har kollektiv trafik (KT) et dårligere ry end virkeligheden
- Information om KT og den indre logik, som ligger til grund.
- De sorte huller på KT-landkortet
- Planlægning af KT - hvor er borgerne henne
- Samkørsel
- Opfordring til borgerne
Har kollektiv trafik (KT) et dårligere ry end virkeligheden
I løbet af aftenen kunne Mona Hvid, Landliv ikke lade være med at spørge om den kollektive trafik ligesom landdistrikterne har fået et ufortjent og unuanceret dårligt ry
For mange steder fungerer KT rigtig godt, og mange steder på landet har man mulighed for at få en rigtig god service nogle steder endda med ½ times drift, hvis man vel at mærke bor i nærheden af R-ruterne (hva´ er det ) eller nogle andre hoved-færdselsårer i den kollektive trafik.
Information om KT og den indre logik, som ligger til grund.
På mødet præsenterede Steffen Nielsen, Movia, den indre logik, som den kollektive trafik bygger på - som er selvfølgeligheder for politikere og planlæggere - både i kommuner / region og trafikselskab, men den er ukendt for mange borgere, der på forhånd opgiver at tænke i den kollektive trafik, og i stedet vælger bilen.
"Alle burde have den information om den kollektive trafik, som vi har fået i aften" var den spontane reaktion fra en deltager. Der er rigtig mange mennesker, der ikke kender de muligheder, der er i den kollektive trafik, hvilket også var de første resultater, som kom ud af projekt Transport på landet og som matcher fint forskernes resultater af transport på landet: mange kender ikke muligheder i den kollektive trafik!
Der lød en stor opfordring til Movia og kommunerne om at informere bedre - og ikke mindst tidligere, når der sker skift i køreplanerne hvert år i december. Steffen Nielsen forklarede, at det var en balanceakt, hvornår man skulle informere om de nye køreplaner, så folk ikke blev forvirrede om, hvilken køreplan der gælder, men man har mulighed for at ringe til Movia og få planerne at vide.
"Vi ringede mange gange til jer sidste år, fordi vi vidste, at der ville ske store ændringer i vores område, og der skal tid til at få lavet nye planer for familierne - men vi fik hver gang at vide, at det blev oplyst 14 dage før" kommenterede Ulla Malling, Steffen Nielsen sagde, at det desværre var en fejl.
Det er ikke blot ændringer i afgangstidspunkter, der er brug for men information om, hvordan den kollektive trafiks egen logik og de beslutninger, der ligger bag serveret gerne igennem TV-udsendelser, artikler m.m.som er til at forstå.
De sorte huller på KT-landkortet
Der ses en tendens til at der bliver skabt sorte huller i den KT med områder, der ikke har adgang til busser eller anden form for KT. Der er behov for at tænke nyt og anderledes, så den KT bliver andet end busser, og som også skaber mulighed for, at flere kan bo på landet. Nogle steder fungerer, der andre ordninger, men f.eks. Næstveds nye områdetaxaer er tænkt, at behovet er transport fra hovedbyen, og ikke på tværs i kommunen.
Ikke mindst hvis et lokalområde ligger ved kommunegrænser opstår der store problemer - der blev nævnt et eksempel med et område, hvor 3 kommuner næsten mødes - her ligger en arbejdsplads med ca. 200 ansatte og ca. 175 handicappede borgere, hvoraf mange gerne fortsat vil passe deres arbejde. Men busruterne er blevet tilrettelagt ud fra en slags logik, som ikke matcher borgernes behov, og de vaner, som den kollektive trafik tidligere lagde op til.
Planlægning af KT - hvor er borgerne henne
Der blev nævnt mange eksempler på, hvordan kommuner og Movia siger, at problemet er den anden - og det skaber forvirring og en oplevelse af magtesløshed.
Borgerne ser med hovedrysten på mange ruter og det ulogiske i at busser kører igennem deres landsby, men ikke må tage dem med - det kan skyldes, at det er en kommunal skolebusrute, og kun trafikselskaber må medtage andre passager, eller bussen hver dag kører en strækning fordi den skal til sin start-sted, men ikke er i rute.
Der blev påpeget flere uhensigtsmæssigheder, som måske kunne løses, hvis borgerne havde lettere adgang til at påvirke planlægningen.
Du skal være ude i god tid for at påvirke planlægningen, planlægningen varer ca 1½ år.
Sådan kan du påvirke:
1. Skriv til din kommune med dit forslag - nogle kommuner inviterer til møder om trafikplanlægningen!
2. Skriv til Movia kunder@moviatrafik.dk
3. gå ind på Movias hjemmeside og skriv under Ris og ros.
(når man har fået forklaret opbygningen af hjemmesiden, så er den ikke så svær at finde rundt i, som den umiddelbart kan virke)
"Der mangler nogen, der kan være borgernes talerør i planlægningen" konstaterede Jørn Pejdal, Lolland. Der mangler nogen, der kan medvirke til at påvirke planlægningen af den kollektive trafik, hvor planlæggere har en tendens til at lære af erfaringerne, og erfaringer siger lige nu, at hvis man kan få mange afgange helst ½ times drift, så stiger antallet af passagerer. Men det kan ikke nytte at planlægge ud fra sådanne generaliseringer, da behovet er meget forskelligt fra sted til sted, og borgernes kørselsbehov og mønste vil formentlig ændre sig drastisk i de kommende år - ikke mindst hvis brændstofsprisernes himmelflugt fortsætter.
Samkørsel
Der er mange muligheder i samkørsel , evt. som supplement til den kollektive trafik, ikke blot for pendlere men også til fritidsinteresser i den samme by, og meget dagligt transport kan klares via samkørsel.
Find Hansen fra Sandved Lokalråd præsenterede gomore.dk og viste, hvor enkelt det er at finde sammen via hjemmesiden. Men det skal gøres kendt for ellers er der ikke tilstrækkeligt med bilister, der melder sig.
"Vi har to biler og kører aldrig med busser, men i weekenden så jeg på, hvad vi bruger til transport - og så blev dette møde interessant" (brændstoftudgiften var steget til det dobbelte i løbet af få år - både p.gr.a stigende brændstofspriser, men også nye fritidsinteresser hos børnene). Både mulighederne for at anvende KT er blevet interessant, men ikke mindst samkørsel til fritidsinteresser i Slagelse.
Opfordringer til borgerne
Mona Hvid, Landliv afsluttede aftenen med en opfordring:
1) Skriv til Movia, når I oplever at når bussen kommer til trafikpladsen, så ser I at den bus, som I skulle videre med, netop kører o.lign. - istedet for at fortælle den dårlige oplevelse til en masse mennesker, der ikke har indflydelse på det. Det giver bare et dårligt ry og skaber ikke mere og bedre kollektiv trafik.
"Jamen vi bliver kørt trætte - de hører jo ikke efter" men Steffen Nielsen oplyser, at henvendelserne bliver brugt
2) Anvend jeres muligheder for at påvirke planlægningen, og som I har hørt i aften - er det en god ide, hvis I er flere eller en gruppe, der gør det!
Yderligere oplysninger: Mona Hvid, Landliv tlf 2126 6566 eller mona@landliv.dk
Læs mere her
tags: bilen, politi, trafikplan, Næstved, Næstved, december, Slagelse, Lolland, brændstof, handicap,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar