torsdag den 1. marts 2012

Ny undersøgelse: Mere end hver femte bil kører med sommerdæk

Ny undersøgelse fra Applus+ Bilsyn viser, at mere end 20 procent af danskerne kører rundt med sommerdæk lige nu. Selvom forårsvejret er på vej, giver nattefrost dog stadig glatte veje flere steder.

Ca. 20 procent af de biler, der kører ind til syn lige nu, kører stadig rundt på sommerdæk. Det viser en undersøgelse blandt Applus+ Bilsyns ca. 200 bilsagkyndige, der har haft ca. 150.000 biler til syn i løbet de seneste tre måneder. 80 procent af medarbejderne svarer, at mere end 20 procent af bilerne til bilsyn kører rundt på sommerdæk.

Risiko for udskridning
?Regn danner ved frost isslag på vejene. Selvom temperaturene i øjeblikket ofte er over frysepunktet, anbefaler vi fortsat, at bilerne kører med vinterdæk. Undersøgelser viser, at biler bremser bedst med vinterdæk, når der er under syv grader. Det er der stadig om morgenen og om aftenen. Sommerdæk øges risikoen for, at bilen skrider ud, og at bremselængden øges. Desuden betyder et ringere vejgreb, at bilen ikke udnytter sin ABS og ESC optimalt,? siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør hos Applus+ Bilsyn.

Sidste år foretog Dækimportør Foreningen en optælling af vinterdæk på danske biler, der viste, at godt 81 procent af danske biler havde vinterdæk på. Årsagen til at færre biler har fundet vinterdækkene frem i år kan hænge sammen med, at perioden med rigtig kulde har været kort sammenlignet med vinteren i 2010 og 2011.

Ekstra fejl på ældre biler
Hos Applus+ Bilsyn foretager man i øjeblikket rigtig mange såkaldte tilstandsattester, hvor bilens tilstand, ovenpå uger med regn, salt, is og sne, fastslås. I den forbindelse tjekkes også bilens hjulophæng og dæk samtidig med, at Applus+ Bilsyns bilsagkyndige rådgiver bilisten om, hvordan vinterdæk øger sikkerheden.

?Er der ikke vinterdæk på bilen, anbefaler vi i udgangspunktet, at bilisten får vinterdæk på. Det reducerer risikoen for buler i bilen, også selvom forårsvejret er på vej,? siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: TilstandsAttest det kontrolleres bl.a. på din bil
- Hjul og dæk (fordæk, bagdæk, fælge, reservehjul, donkraft, værktøj og advarselstrekant)
- Hjulophæng (bærekugler, bøsninger i hjulophæng, hjullejer, fjedre støddæmpere)
- Motor (oliestand, oliespild, tandrem, mislyde fra motor, støjforurening, kølesystem)
- Gearkasse (gearskifte, drivakselmanchetter m.m.)
- Udstødning (udstødning, luftforurening (CO/Lambda))
Bremser (bremseskiver, bremseklodser, m.m.)
- Karosseri (rust i døre/skærme,undervognen, rustbeskyttelse m.m.)

Læs mere på www.bilsyn.dk

Billedtekst
Det er en god idé stadig at beholde vinterdækkene på lidt endnu. Nattefrost giver fortsat glatte veje rundt om i landet.

Læs mere her

tags: direktør, 2010, 2011, bilen, Tilst, Motor, Hjul, dæk, fordæk, bagdæk, fælg, reservehjul, donkraft, værktøj, advarselstrekant, hjulophæng, bærekugle, hjulleje, støddæmper, oliestand, oliespild, tandrem, støjforurening, kølesystem, gearskifte, drivaksel, udstødning, luftforurening, bremser, bremseskive, bremseklods, undervognen, rustbeskyttelse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar